Lastbiltyv hoppede i bækken
En kvik jysk chauffør fik tvunget stjålen ny Scania til standsning
Natten til torsdag brød en polsk lastvognstyv ind hos Scania Biler A/S i Hammelev ved Vojens. Det lykkedes ham at komme over det høje hegn, hvor han tog en lastvogn og bakkede den ud over en stolpe i hegnet, så hegnet blev åbnet.
Efterfølgende stjal han en helt ny Scania R420 Topliner, som blev forsynet med hvide danske nummerplader. Herefter gik turen syd over af motorvej E45.
Et stykke før parkeringspladsen Oksekær opdagede en kvik dansk chauffør den nye trækker med hvide nummerplader. Han mente, at der måtte være noget galt, så han fik med sin lastvogn presset den lastvognstyven ind på parkeringspladsen, men tyven tog den ind over personbilsområdet og slap dermed ud på motorvejen igen.
Til alt held kunne den danske chaufførs lastvogn kunne til alt held køre hurtigere end den nye Scania, så efter kort tid lykkedes det danske chauffør at få stoppet lastvognstyven, der omgående tog flugten ud over markerne.
Politiet på plettenI mellemtiden havde den danske chauffør alarmeret politiet, der var på pletten kort efter. De rekvirerede omgående en hundepatrulje, som straks slap hunden løs. Sporet førte langt væk, ud til en bæk, hvor det faktisk forsvandt. Men efter lidt søgen fandt man dog den lastvognstyven. Han var hoppet i bækken og sad kun med næsen over det kolde vand.
HeldigtVærkfører Klaus Ewers hos Scania Biler siger til www.e-nyt.com at man var meget heldig, og at der ikke var sket nogen skade på den nye Scania.
I førerhuset på den stjålne Scania lå der imidlertid noget forskelligt isenkram, som det siden har vist sig er stjålet i trekantsområdet. Anholdelsen af den våde tyv førte nemlig politiet til en campingvogn i Kruså, som tilsyneladende indeholdt mange tyvekoster fra indbrud i biler.
-----