23948sdkhjf

EU svar ikke godt nok

- Det rene volapyk, grænsende til det uanstændige, siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL, om et svar fra EU om problemerne med digitale fartskrivere

- Det rene volapyk, grænsende til det uanstændige, siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL, om et svar fra EU om problemerne med digitale fartskrivere



- Dette er en fortsættelse af den farce, som har været Kommissionens ansvar hele vejen igennem forløbet med den digitale fartskriver og som gør, at DTL i sin tid klagede til EU's Ombudsmand, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo om et svar, som EU-kommissionen endelig er fremkommet med til MEP Anne E. Jensen på hendes forespørgsel helt tilbage fra 7. december sidste år om forskellighederne på den analoge og digitale fartskriver.

Det er de forskelligheder, der gør, at den danske transportbranche årligt står til at miste 1,2 mia. kr. ifølge DTL-beregninger – og sende 2.000 ekstra lastbiler på vejene, hvis tabet skulle opvejes. På EU plan skønner DTL, at EU-landene mister 100 mia. kr. om året, når den digitale fartskriver er fuldt indfaset.

Utilstrækkeligt svar

Anne E. Jensen havde spurgt Kommissionen om dens holdning til de oplysninger, der viser, at den digitale fartskriver på længere sigt vil give mindre kapacitet til vejtransport.

Indtil nu er det kun DTL og ITD, der har foretaget Europas formentlig eneste grundige undersøgelse af forskellene på de to fartskriveres måde at måle på. Undersøgelsen viser, at den nye obligatoriske, digitale fartskriver i gennemsnit tager fem pct. af en lastbils køretid – og det er yderst forsigtigt sat.

Svaret er en efter DTLs helt utilstrækkelig henvisning til, at ”Det nederlandske trafikinspektorat for nylig har afprøvet systemet og fundet, at det medfører, at mellem seks og syv minutters »andet arbejde« kan blive registreret som »køretid« på en gennemsnitstur med en bil, der kører varer ud.”

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078