Sejr for søtransporten i Europa
Europaparlamentet stemte i går for at fjerne havnesediment fra listen over affald i EU's affaldsdirektiv. Sejr for fornuften, siger EU-parlamentarikeren Anne E. Jensen, V.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes at overbevise et flertal i parlamentet om, at sand, der graves op fra bunden af en havn, ikke skal behandles som affald, når det ikke indeholder giftige stoffer. Den sunde fornuft har sejret, siger Anne E. Jensen
- Det ville have været tåbeligt at opretholde nogle regler, som betyder, at man ikke kan vedligeholde og uddybe havnene på en økonomisk forsvarlig måde. Det ville have været et tilbageslag for søtransporten og dermed et nederlag for mere miljøvenlig transport, siger Anne E. Jensen, som har fremsat ændringsforslaget til EU's affaldsdirektiv, som indebærer, at havne kan placere opgravet sand på såkaldte spulefelter og ikke skal foretage en dyr og helt unødvendig deponering af sandet på lossepladser
-----