Politisk sludder
Det er helt misforstået, når nogle politikere vurderer, at modulvogntog kræver mere plads og ikke kan køre, hvor der også er cyklister, udtaler erfaren chauffør
Det er chauffør Niels Kristian Jensen, som over for www.e-nyt.com tager afstand fra en række politiske påstande om modulvogntog.
- Det der med, at modulvogntogene skal have mere plads, og at de ikke må køre, hvor der kan køre cyklister er noget frygteligt sludder siger chaufføren fra Ryomgård.
Modul-erfaring
Når Niels Kristian Jensen udtaler sig om forholdene, sker det med en hvis vægt. Helt tilbage i 70erne kørte Niels Kristian Jensen nemlig i trafik mellem Danmark og Sverige med et knap 24 meter langt modulvogntog, for det daværende vognmandsfirma Eigil R. Pedersen & Søn i Grenå.
Argumentet med at modulvogntogene vil tage gods fra jernbanen, har Niels K. Jensen heller ikke meget til overs for.
- Hvis det er tilfældet, vil det jo blot betyde at statstilskuddet bliver mindre, påpeger han.
-----