Risikoen er, at den konstante økonomiske fremgang, som har præget Danmark i efterhånden lang tid, så at sige bliver fanget i egen succes. Vi har været i fuld fart længere end vore naboer og efterhånden som de kommer op i tempo, vil de i et vist omfang kunne overtage opgaver, som vi har måttet sige nej til.

Derfor er det vigtigt at hænge på, selvom det kan knibe ind imellem. Problemet er ofte, at virksomhederne ikke kan bruge en hvilken som helst arbejdskraft. F.eks. er der mangel på chauffører og det kræver kunnen at sætte sig bag rattet i en lastbil og både bevæge sig sikkert gennem landet og betjene kunderne.

Det betyder også, at medarbejderne kan stille krav, som ikke var sædvanlige før i tiden. En lastbiludlejer oplever således efterspørgsel efter lastbiler af høj kvalitet, fordi chauffører ikke er tilfredse med deres vognmands måske lidt ældre modeller.

Også på kontorerne i transportvirksomhederne er der mangel på specialiserede medarbejdere. Og foreløbig er der intet, der tyder på, at det ændrer sig lige med det samme.

Desuden står vi i en situation, hvor den offentlige sektor er ved at blive ret gråhåret. Her er der meget store grupper, som tripper for at forlade arbejdsmarkedet til fordel for efterløn og pension. De skal erstattes og samtidig har kravene om yderligere offentlig service aldrig været mere højlydte.

Vi kan kun opretholde et velfærdssamfund med høj service, hvis den private sektor kan blive ved med at tjene pengene hjem. Derfor er det ekstra vigtigt, at betingelserne er til stede og arbejdskraften er der.

Vi kan sætte mere damp på uddannelserne. Men for det første gør det ikke i sig selv de små årgange større, og for det andet tager det tid.

Derfor er det ekstra vigtigt for virksomhederne både at kunne rekruttere nye medarbejdere og fastholde dem, man har. Foreløbig har situationen ikke udløst en situation, hvor virksomhederne prøve at overgå hinanden i fristende løntilbud. Det vil hurtigt føre til problemer med konkurrence-evnen og dermed spænde ben for sig selv.

Vi har allerede set kommuner, som sætter lønnen op for faggrupper, der er særlig efterspørgsel på, men indtil videre har vi generelt på arbejdsmarkedet været forskånet for vilde overbud, og selv om der har været nævnt store tal for lønforhøjelser op til den igangværende overenskomst-situation, har mere besindige folk slået koldt vand i blodet. En vild lønfest vil lynhurtigt blive spist op af inflation, som vi ellers har været lykkeligt fri for længe.

Desuden betyder skattestoppet og den stabile økonomi, at der ikke er helt samme behov for lønmæssigt at ?spare op? til stigende leveomkostninger, som tidligere lå i baghovedet på mange.

Men selv med en fornuftig overenskomst er arbejdskraftmangelen fortsat en realitet. Og på samme måde som man siger, at det er langt bedre at holde på en kunde, som man allerede har i kartoteket end at gå ud og skaffe en ny, så er det også bedre at fastholde eksisterende arbejdskraft end at skaffe nye medarbejdere.

For et løsnings-kreativt erhverv som transporten er det derfor nærliggende at tænke i nye baner. Dels at outsource, dels at tiltrække nye typer medarbejdere og uddanne dem internt. Måske kan rutiner omlægges, så jobindholdet øges og der kan sikkert også effektiviseres på en række områder.

Det kan også være en god chance for mange virksomheder til at stoppe op og overveje: Har vi de gode kunder. Gør vi det rigtige. Er vore mål og værdier de rette i den nuværende situation.

En tilpasning, som klarer den nuværende situation, vil være en stærk platform for

-----