Der skal ske noget hvor Kristian Pihl Lorentzen kommer frem. Han har både ambitioner og viljen til at gennemføre dem, så i den forstand er han kommet det helt rigtige sted hen som Venstres nye trafikordfører. Transportområdet byder på så store udfordringer og så mange sager, at der konstant er noget at tage fat på og kæmpe for.

Og den 45-årige major har øjnene åbne for, at transporterhvervet spiller en uundværlig rolle i samfundet, og vil gerne gør sit til, at branchen får så gode vilkår at arbejde under, at transportopgaven kan løses effektivt.

Derfor er han aktiv både på kort sigt som når det gælder den aktuelle lovgivning omkring modulvogn og når det gælder langsigtede investeringer, som den infrastruktur, som han mener må og skal forbedres kraftigt.

Han blev valgt til Folketinget ved sidste valg i 2005 valgt i Viborg-kredsen og er for kort tid siden blevet trafikordfører for Venstre.

Kristian Pihl Lorentzen har som relativt ny på området ? han tiltrådte som ordfører i november - lagt sig i selen for at suge til sig af alt det som rører til på transportområdet og ved selvsyn og egne ører at se og høre, hvad der er af problemer og ønsker set fra praktikernes side. Så han er i gang med at rejse landet tyndt for at mødes med folk, virksomheder og organisationer, der kan give ham en sikker basis for de diskussioner og prioriteringer han som aktiv politiker skal ud i.

Og han er hurtigt fået øje på, at samfundsudviklingen er nøje forbundet med en velfungerende transport.

- Det er min store vision, at vi må og skal have mere turbo på udbygning af infrastrukturen. Og det skal vi, fordi vores investerings-niveau har været stort set uændret i de sidste 10-15 år. Investeringerne i det statslige vejnet har næsten uændret ligget på omkring et par milliarder kroner, siger han.

- Samtidig er der jo sket en gevaldig vækst i samfundet, som er accelereret i de sidste fire-fem år. Og stor vækst i samfundet giver mere transport ? og omvendt. Det drejer sig jo både lastbiler og personvogne. Folk skal til og fra job, og lastbilerne skal til og fra virksomhederne med gods. Tingene hænger nøje sammen, og det må vi fokusere på.

- Vi har således et stort hængeparti på vores vejmæssige infrastruktur. Når man som jeg tager rundt i landet ser man hurtigt hvor, der er mangler, som der ikke er blevet råd til at udbedre i de skiftende trafikforlig. Det skal løses.

- Allerede nu kan jeg se, at der i de kommende år er et investeringsbehov i de nærmeste år, som nok betyder, at vi må have fordoblet det statslige vejbudget ? det er på to milliarder, og jeg mener, at vi skal op på fire mia. og året for at indhente det forsømte og komme lidt på forkant. Hvis ikke vi gør det, vil trængselsproblemerne eskalere og så bliver infrastrukturen pludselig en hæmmende faktor.

Når man taler om globalisering er uddannelse og forskning meget højt på dagsordenen. Det er jeg enig i, men der er faktisk et tredje ben på malkestolen ? og det er infrastrukturen. Følger den ikke med, så bliver den en hæmsko for hele udviklingen og for velfærdssamfundet på lang sigt, fastslår han.

- Derfor er det godt at vi har fået en infrastrukturkommission som prøver at sætte sig op i helikopteren og se ned på landkortet for at finde løsningerne. I Venstre vil vi så komme med vores aktive og offensive udspil til kommissionen.

- Det er også derfor, at jeg tager rundt i landet og ser problemerne. Jeg har været officer i forsvaret i 25 år og er tilhænger af at se tingene i terrænet ? og er der uoverensstemmelse mellem terræn og kort, så skal man forholde sig til terrænet.

- Infrastrukturen hænger jo sammen med rammebetingelserne for transporterhvervet. Holder personbilerne i lange køer på vejene, så er det spild af god livstid og arbejdstid og hvis lastvognene holder i kø er det spild af kroner for samfundet plus spildtid for chaufføren.

Så mit store indsatsområde som ny ordfører for transporten bliver, at vi får hul på disse ting ? og det tror jeg, at der bred politisk enighed om.

r

Kristian Pihl Lorentzen er dog ikke blind for, at det er mange penge, der skal til.

- Derfor vil vi også overveje andre finansieringsformer så som offentligt-privat partnerskab (OPP). Den model afprøves jo i øjeblikket på motorvejen til Sønderborg.

- Men der vil være en enorm samfundsmæssig gevinst ved infrastruktur-investeringer. Alene omkring hovedstaden er det beregnet, at samfundet taber knap 6 mia. kr. om året bare fordi folk holder i kø på motorvejene. Så er par milliarder mere om året til opretning er samfundsøkonomisk fornuftigt.

Men første trin er at få overblik over problemerne og behovene. Det er jeg i gang med nu. Det næste bliver den nødvendige prioritering. Og jeg er imod det øst-vest rivegilde, som var under opsejling ? det med, at jyderne siger ?der er ikke brug for flere veje ved København?. Selvfølgelig er der det, ligesom der er trængselsproblemer på veje i Jylland, f.eks. Vejlefjord bro-strækningen og andre steder.

Det er afgørende at få en nøgtern vurdering af, hvor vi skal sætte ind med en øget investeringstakt, siger han.

Han finder det i øvrigt utroligt, at man har lukket rastepladser på motorvejene.

- Der er et stærkt behov for at vi få genåbnet disse pladser og ved nye vejinvesteringer er opmærksomme på behovet. For stærkt øgede trafikmængder giver i sig selv større behov for rastepladser, og det samme gør de stramme køre- hviletidsregler. Der skal være rastepladser med passende mellemrum på det overordnede danske vejnet.

Når det gælder modulvogntog går Kristian Pihl Lorentzen i brechen for at modulvogntogsforsøget skal bredes mere ud i landet.

- Jeg forudser, at modulvogntogene om 5-10 år får en stor udbredelse. Så hvis det kun var de 10 i dag specificerede havne, der ligger tæt på motorvejen, der kom med, så ville jo være skyld i en yderligere skævvridning af landet, fordi de havne, som ikke kommer med, risikerer at gå bagud af dansen. For modulvogntog er en nyskabelse, som er kommet for at blive, og derfor at skal omfatte havne som f.eks. Grenå, Kolding, Hanstholm, Køge, Odense

- Vi må finde nogle ruter sammen med vejmyndigheder, så vogntogene kan køre til disse havne, også selv om der måske skal lave nogle foranstaltninger, så de nemmere kan komme gennem krydsene og den slags. Nogle steder er det staten der skal betale, andre steder kommunen. Men det må vi finde ud af.

Der er jo kolossale fordele ved modulvogntog ikke mindst i en tid, hvor vi mangler chauffører. Og når to vogntog klarer opgaven for tre så er det også en fordel for energiforbrug og miljø ? plus de store transportøkonomiske fordele.

Jeg deler ikke den frygt, som nogen har for modulvogntogene - at de skulle være farligere, fordi de er lange. De svenske erfaringer viser, at de ikke er farligere end andre, og som cyklist vil jeg da i givet fald hellere overhales af to lange vogntog end tre andre vogntog. Og jeg er heller ikke bange for, at det i sig selv vil føre til mere trafik. Tværtimod. Vi har brug for lastbilerne og vi har brug for modulvogntogene, og jeg tror, at der er bredt flertal for at komme i gang med forsøget uden forsinkelse.

Han har noteret sig, at transportformerne er dag opfatter sig som sammenhængende størrelser frem for egentlige konkurrenter. Modulvogntoget er således en kobling mellem havne og landtransport.

Også jernbanen har hans bevågenhed, og han konstaterer at også vognmænd går ind for jernbanegodstransport ? der er opgaven nok til alle. Og hver har sine fortrin.

Derimod mener han ikke at der er grund til, at DSB ejer kombi-godsterminalerne i Taulov og Høje-Taastrups, som han gerne ser forbedret.

- Vi mener, at kombi-terminalerne godt kunne privatiseres og eventuelt overtage af f.eks. nogen som lyst til at investere i godstransport på bane i form af f.eks. et aktieselskab. Der kunne jo være folk i vognmandsbranchen, som havde lyst til at være med. Eller man kunne alternativt forstille sig en offentlig-privat OPP løsning, siger han.

Det er unaturligt at en tog.operatør som DSB skal ejer kombigods-terminaler, som jo er infrastruktur og så leje dem ud til en anden tog-operatør, der kører med gods. Det er jo et levn fra fortiden, som vi må se at få ryddet op i. Det vil også skabe en ny dynamik.

Også køre- hviletids-diskussionen optager ham meget.

- Udgangspunktet for stramningerne i køre- hviletidsbestemmelserne var jo et politisk ønske om at øge færdselssikkerheden. Men i dette tilfælde må vi nok sige, at systemet har stukket næsen for langt frem. Jeg har selv været ude og tale med adskillige vognmænd om, hvad der egentlig er problemet. Og de fortæller jo, at den måde reglerne er udformet på, gør dem stort set umulige at efterleve i praksis. Og det har jo aldrig været meningen.

- Det er jo de brodne kar man skal gå efter, dem der kører alt for længe og at til fare for trafiksikkerheden. Det er jo ikke den almindelige lovlydige vognmand eller chauffør, der bare passer sit arbejde, man skal ramme.

- De regler der blev indført var for firkantede og sanktionerne alt for voldsomme. De står ikke i et rimeligt forhold til forseelsen. Derfor var jeg en af dem, der pressede på for at få lempelser, og vi har fået nogle administrative lettelser. Men der er også brug for at man får set på loven og foretaget yderligere opblødninger. Ikke ved at give los og sige ?nu kan du bare bryde reglerne?.

- Det er jo ikke det branchen vil, og heller ikke det politikerne vil. Reglerne skal efterleves, men de skal være til at leve med til dagligt. Hammerne skal falde for dem, der har ond vilje, men hvis folk der er optændt af god vilje til at gøre deres arbejde på fornuftig vis og overholde reglerne også bliver fanget og får bøder, så er der virkelig noget galt, og jeg forstår godt, at det vækker vrede. Jeg kender flere ellers besindige vognmænd, som var helt oppe at køre over den sag, og så ved man, at der er bund i kritikken ? og det har regeringen også indset, så der er derfor en god dialog mellem justitsministeren og branchen, siger trafikordføreren.

Han mener også at en af de vigtigste opgaver for politikerne er at sikre transporterhvervet fornuftige rammebetingelser ? ikke mindst når det gælder fair konkurrence-vilkår.

- Vi skal være på vagt, hver gang det sker en skævvridning af konkurrencen. Og jeg er derfor også bekymret for, at Tyskland nu har spillet ud med en forhøjelse af Mauten, som alle jo skal betale. Men provenuet skal så bruges til at sænke prisen på miljørigtige biler i Tyskland. Det er konkurrenceforvridning inden for EU, som ikke er i tråd med EUs generelle målsætning om fri konkurrence.

- Og det vil jeg gerne have en drøftelse med transportministeren af. Det er den slags, vi skal reagere på. Ellers er vi jo også med til at puste til den udflagning, som vi jo ser i vognmandsbranchen.

- Øger vi omkostningerne og accepterer vi skævvridninger, så får danske vognmænd jo langt sværere ved at konkurrere. Det er en vigtig politisk opgave at sikre danske vognmænd lige muligheder for at konkurrere med deres europæiske kolleger, siger han.

Han er også modstander af et nyt socialdemokratisk forslag, som vil pålægge godstransporten en slags maut for at lette afgifter for små personbiler. Både fordi han mener, at det er en dårlig ide set i forhold til regeringens skattestop, og fordi det går ud over transporterhvervets rammebetingelser.

- Det er jo en sammenblanding af transporterhvervets vilkår og privatbilismen, som ikke har noget med hinanden at gøre i denne sammenhæng.

. Vi har jo sat gang i et arbejde, hvor vi kigger muligheden for at omfordele bil-afgifterne til fordel for miljørigtige biler. Men vi kæder det naturligvis ikke sammen med at skabe dårligere betingelser for godstransporten, som socialdemokraterne gør. Deres forslag er noget, som i den grad vil skade erhvervet, hvis det bliver gennemført. Men gør det da heldigvis heller ikke med det nuværende flertal. Vi vil aldrig gå med at vælte regningen over på andre og brandbeskatte et erhverv, som i forvejen kæmper med stigende omkostninger.

- Men der er nogen i dette land, som ikke har forstået, hvor samfundskagen kommer fra. Alle vil gerne bruge af den, men det er nødvendigt at slå fast, at den kun kommer ét sted fra: Det er den produktion, der skabes i det private erhvervsliv ? herunder transporterhvervet. Hvis man brandbeskatter virksomhederne går det jo ud over samfundskagen, som skal bruges til vores velfærd, fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

-----