Stigende utålmodighed med ministeren
Umiddelbart før jul præsenterede transportens brancheorganisationer et fælles oplæg med forslag til øjeblikkelige ændringer af bødekataloget for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne for justitsminister Lene Espersen.
Ved den lejlighed stillede ministeriet parterne i udsigt, at Lene Espersen ville tage stilling til oplægget i løbet af januar 2007, og de involverede organisationer her derfor sendt et brev til justitsminister Lene Espersen for få et snarligt svar.
UtålmodighedTransporterhvervet oplever fortsat en meget stor utålmodighed og frustration over, at der endnu ikke er kommet en politisk udmelding om de branchetruende virkninger af bødekataloget.
- På denne baggrund efterlyser Dansk Erhverv en klar og konstruktiv tilbagemelding fra justitsministeren til transporterhvervet, chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv, som sammen med 3F, ITD, DTL, ATL, Danske Busvognmænd og HTS står bag brevet til justitsministeren. I forvejen har FDL rykket ministeren for svar.
Organisationerne fremlagde i december konkrete forslag til ændringer i bødekataloget for overtrædelse af køre-hviletidsreglerne, som de mente var helt afgørende for branchen
Det skete efter, at parterne havde samlet eksempler på uheldige virkninger af bødekataloger. Derefter skulle Rigspolitiet og Rigsadvokaten vurdere eksemplerne fra branchen til brug for ministerens beslutning om ændringer.
Sideløbende foregår en generel undersøgelse af bødekatalogets konsekvenser, så
ministeren i juni måned 2007 vil have en foreløbig vurdering.
-----