Vil hæve dieselafgift
EU?s minimumsafgift på dieselolie skal hæves trinvis, hvis det står til EU-Kommissionen. Den nuværende minimumsafgift på 302 euro per 1000 liter dieselolie til erhvervsformål, skal hæves til 358 euro i 2012 og 380 euro i 2014 ifølge et nyt direktivforslag.
Det er allerede besluttet, at minimumsafgiften på dieselolie skal hæves til 330 euro i 2010.
EU-Kommissionen begrunder direktivforslaget med den eksisterende skævvridning af konkurrenceforholdene på grund af EU-landenes forskellige afgiftssatser, samt de negative konsekvenser af den udbredte dieselturisme ? altså hvor vognmændene spekulerer i tankning i EU-lande, hvor dieselafgiften er lavest.
Bare roligForslaget får dog ikke økomon i DTL, Ove Holm, til at ryste på hånden:
- Til beroligelse, så betyder forhøjelsen af EU's minimumssats for dieselafgift til 330 euro (2.459 kr.) pr. 1.000 liter i 2010 ikke noget for den danske diesel- og CO2-afgift, der p.t. er på i alt 2.730 kr. pr. 1.000 liter, lyder det fra Ove Holm.
Forslagene om mindstesatser på 358 euro i 2012 og 380 euro i 2014 svarer til 2.667 kr. pr. 1.000 liter og 2.831 kr. pr. 1.000 liter, så heller ikke i 2012 er der udsigt til en forhøjelse af den danske dieselafgift, hvorimod en stigning på ca. 100 kr. pr. 1.000 liter vil skulle ske i 2014, hvis altså forslaget gennemføres.
- Og det er langt fra sikkert. Et lignende forslag er tidligere kuldsejlet, påpeger Ove Holm.
-----