Rigtig mange retssager afgøres i sidste ende på bevisets stilling, og når en sag tager sin begyndelse er det derfor overordentlig vigtigt, at hver part gør sig det klart, hvilke punkter der eventuelt bærer bevisbyrden og herefter lægger en plan for, hvordan samme bevisbyrde skal løftes.

Inden for transportretten er de fleste bevisbyrder omvendte, hvilket der jo her i spalterne gennem tiden er blevet givet hundredvis af eksempler på. Inden for køberetten derimod er bevisbyrden ligefrem, hvilket betyder, at det som udgangspunkt er køberen, der skal bevise, at der er et eller andet i vejen med det købte, at der i juridisk forstand er tale om en ?mangel?, og at denne mangel kan føre frem til et afslag i købesummen, en erstatning eller i de mest grelle tilfælde en ophævelse af handlen. En ophævelse kræver, at manglen kan karakteriseres som ?væsentlig?, og det hele forudsætter grundlæggende, at kravet ikke er forældet, og at der i øvrigt er reklameret rettidigt.

En dansk vognmand, der netop har været igennem retssystemets mølle i en sag, han havde anlagt mod en lastbilsforhandler, har måttet sande, at det med bevis og bevisbyrder kan være en svær ting, og i hvert fald har han for ganske nylig taget konsekvensen heraf og hævet en ankesag, der var indbragt for Højesteret.

Sagen tog sit udspring i juni 2003, hvor vognmanden, der kort forinden havde købt lastbilen gennem sin advokat, anmodede Teknisk Skole om at foretage en test af lastbilen. Brevet indeholdte en beskrivelse af de problemer, der efter vognmandens opfattelse var med motorens drejningsmoment, bankelyde i motoren, ?urolig? motor, tændingsbanken og manglende evne til at ?tage gassen?.

Teknisk Skole udfærdigede en række diagrammer og skemaer, hvoraf det skulle fremgå, at lastbilens motor i hvert fald i ét tilfælde havde haft manglende trækkraft.

Vognmandens advokat rettede herefter henvendelse til forhandleren og tog forbehold for at hæve handelen. Af brevet fremgik bl.a., at vognmanden mente at have konstateret, at lastbilen under visse omstændigheder mistede både omdrejningsvillighed og trækkraft, at lastbilen som følge heraf flere gange havde været på værksted, og at vognmanden herefter havde fået at vide, at lastbilen ikke var behæftet med mangler. Advokaten henviste endvidere til testen på Teknisk Skole, som efter hans opfattelse havde vist, at der var et problem med motoren.

Ved brev af 8. juli 2003 henviste forhandleren advokaten til at kontakte importøren om eventuelle motorproblemer ved lastbilen under henvisning til, at den var solgt med importørgaranti.

Advokaten gjorde herefter gældende over for forhandleren, at garantiforpligtelserne påhvilede forhandleren. Han redegjorde endvidere for, at vognmanden ville acceptere endnu et udbedringsforsøg efter gennemførelsen af en yderligere test på Teknisk Skole med henblik på at afdække, hvilke fejl der var ved motoren.

Der blev herefter gennemført en yderligere test af lastbilen på Teknisk Skole i august 2003. Efter det oplyste blev der ikke konstateret nogen fejl ved lastbilen ved denne test.

Importøren blev ved brev af 5. september 2003 af et datterselskab til forhandleren bedt om at bekræfte, at lastbilens motor var ?100 % i orden efter Deres forskrifter?. Importøren besvarede henvendelsen og anført bl.a., at ?Nævnte bil som undertegnede har prøvekørt ved flere lejligheder og som senest er blevet testet på Teknisk Skole følger motormæssigt [importørens] specifikationer.?

I oktober 2003 meddelte vognmandens advokat forhandleren, at vognmanden nu ophævede handelen med øjeblikkelig virkning og henstillede lastbilen på sin adresse, således at den blev stillet til forhandlerens rådighed. Som begrundelse henviste advokaten til, at der havde været gennemført en lang række afhjælpningsforsøg, uden at den væsentlige mangel ved lastbilens motor derved var blevet udbedret.

I et brev til advokaten meddelte forhandlerens datterselskab, at man fastholdt handelen. Heroverfor anførte importøren i brev til datterselskabet bl.a.: ?Den pågældende bil har flere gange været undersøgt under deltagelse af tekniker fra importøren, uden at der ved disse tilfælde har været konstateret fejl. Sideløbende og som følge af kundens informationer har der været foretaget udskiftning af nogle komponenter. Det må understreges, at de udført[e] arbejder er udført på baggrund af kundens informationer om en mulig periodisk fejl og ikke som følge af konstaterede fejl.?

Da parterne ikke kunne opnå enighed om sagen, udtog vognmandens advokat stævning ved Vestre Landsret med påstand om, at forhandleren skulle tage lastbilen tilbage samtidig med, at der skulle betales knap 1,6 mio. kr. som kompensation for betalte leasingafgifter, reparationsudgifter, advokatomkostninger, og hvad der ellers var løbet på sagen.

Sagen kom, udover spørgsmålet om bedømmelsen af, om lastbilen var ?mangelfuld?, også til at dreje sig om fortolkning af den oprettede slutseddel, om der var reklameret rettidigt og forskellige andre forhold, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her.

Vognmanden, der jo var udrustet med en erklæring fra Teknisk Skole, havde i samråd med sin advokat valgt ikke at lade udmelde syn og skøn til belysning af en eventuel mangel, og vi på vores side (jeg repræsenterede forhandleren) havde vurderet, at erklæringen var ?ensidigt indhentet? og derfor uden bevisværdi, og vi ville ikke begære udmeldt syn og skøn, da vi ikke havde bevisbyrden. Som det fremgår af dommen kom disse overvejelser til at spille en ikke uvæsentlig rolle ved sagens afgørelse.

I retten blev afgivet en del forklaringer, og bl.a. fortalte en serviceingeniør hos importøren, at han havde været ude at køre i lastbilen med chaufføren flere gange. Han var endvidere med, da lastbilen blev prøvet på Teknisk Skole første gang. Testen var begyndt, da han kom, men han var der under store dele af forløbet. Chaufføren havde konstateret, at hvis man startede bilen op og gav fuld gas med det samme, tøvede motoren, og det var det, man prøvede ved testen. En sådan forsinkelse er helt normal. Den indtræder for at beskytte motoren, indtil der er olietryk på den.

Vognmandens advokat anførte i retten om mangelspørgsmålet, at lastbilen ved leveringen var behæftet med mangel, der viste sig ved, at motoren havde nedsat trækkraft. Resultatet af testen i juni 2003 på Teknisk Skole, vidneforklaringerne fra en medarbejder på Teknisk Skole, chaufføren og vognmandens reparatør, teksten på reparationsfakturaerne samt det forhold, at der var brugt mere end 200.000 kr. på at søge at finde og reparere fejlen, beviste, at motoren manglede trækkraft. Manglen, der indebar en klart ringere anvendelighed af lastbilen, var en misligholdelse af parternes aftale, og da misligholdelsen måtte betegnes som væsentlig, var den hævebegrundende. Det blev bestridt, at der ikke var reklameret rettidigt, og at reklamationen ikke var fulgt op uden ugrundet ophold. Det blev også bestridt, at forhandleren ikke havde fået adgang til at foretage afhjælpning, således at vognmanden af den grund skulle være afskåret fra at hæve købet.

På forhandlerens vegne gjorde vi gældende, at der ikke var mangler ved lastbilen med hensyn til dennes trækkraft. Det var vognmanden, der havde bevisbyrden for, at der forelå en mangel, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Vognmanden havde således ikke taget skridt til afholdelse af syn og skøn, men havde henvist til en ensidigt indhentet erklæring fra Teknisk Skole. Forhandleren havde hverken haft indflydelse på udvælgelsen af Teknisk Skole som sagkyndig eller på udformningen af temaet for undersøgelsen. Erklæringen var derfor uden betydning for sagen og kunne ikke tillægges vægt.

Heller ikke den forklaring, som ingeniøren fra Teknisk Skole havde afgivet om de udførte tests, eller de forklaringer, som var afgivet af chaufføren og diverse andre, kunne erstatte syn og skøn, og der henvistes tværtimod til, at forklaringerne fra medarbejdere fra forhandleren og fra importøren pegede på, at der var tale om normal forsinkelse ved en motor med turbocompound. Der forelå således ikke en mangel og i hvert fald ikke en væsentlig mangel.

Vognmandens og chaufførens forklaringer måtte efter rettens opfattelse forstås således, at lastbilen dels generelt manglede trækkraft set i forhold til andre lastbiler, dels havde periodisk fejl. Deres forklaringer om en periodisk fejl støttedes af vognmandens reparatørs forklaring om, at han en enkelt gang oplevede en periodisk fejl, og at en svend havde været ude at køre med lastbilen, hvor fejlen viste sig en enkelt gang.

Lastbilen blev testet af Teknisk Skole på baggrund af en henvendelse fra vognmandens advokat med en beskrivelse af de problemer, der efter vognmandens opfattelse var med lastbilen. Ingeniøren havde om forløbet af testen blandt andet forklaret, at han efter seks test af hver en halv times varighed stoppede, da der ikke havde vist sig nogen fejl. Da han alligevel foretog en syvende test og i den forbindelse trådte speederen i bund, skete der ikke noget i nogle sekunder ved 5-700 omdrejninger/minut, hvorefter motoren accelererede og udsendte en sort røgsky. Han fik bekræftet af de tilstedeværende, at sådan reagerede lastbilen, når der var fejl. På et af diagrammerne fra testen var denne test nummer syv beskrevet som en "Test af KW samt Nm. efter opstart af motor uden forudgående gasgivning". Da ingeniøren bagefter foretog yderligere test, viste den ingen fejl.

Lastbilen blev på ny testet på Teknisk Skole i august 2003, uden at der blev konstateret fejl.

Lastbilen havde talrige gange været på importørværksteder, hvor den var blevet undersøgt, og der er udskiftet dele, men det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at der i den forbindelse aldrig blev fundet fejl, der kunne forklare de problemer, som efter vognmandens opfattelse knyttede sig til lastbilen.

Retten henviste endvidere til, at en medarbejder fra brev importøren havde givet udtryk for, at havde prøvekørt lastbilen ved flere lejligheder, og at den motormæssigt fulgte importørens specifikationer. Han havde fastholdt dette i en mail, hvori han endvidere havde redegjort for, at der var indbygget beskyttelsesfunktioner i motorstyringen. Han havde blandt andet omtalt, at den påtalte udeblevne motorreaktion, når speederen blev trådt i bund, var en del af beskyttelse af turboladeren, og at der var en forsinkelse på speederreaktionen ved opstart af motoren, hvis formål var at beskytte diverse motordele, indtil der var olietryk på motoren. Han havde under sagen tilsvarende forklaret, at det var helt normalt med en forsinkelse i form af, at motoren tøver, hvis man startede lastbilen op og gav fuld gas med det samme, og at forsinkelsen indtrådte for at beskytte motoren, indtil der var olietryk på den. Hans forklaring herom støttedes af en anden medarbejder fra importøren.

Yderligere henviste retten til, at en medarbejder fra importøren havde forklaret, hvordan han havde prøvet lastbilen, uden at det var lykkedes ham at få problemet til at træde frem. Forhandleren havde ligeledes forklaret om, at han forgæves forsøgte at fremprovokere fejlen, og hans forklaring herom støttedes af hans kollegas forklaring. Forhandleren havde også forklaret, at han var benovet over, hvor godt lastbilen trak, og kollegaen forklarede, at lastbilen kørte, som den skulle. To medarbejdere fra forhandleren forklarede om en turbo-compound motors virkemåde, herunder om en vis forsinkelse, som kendetegner denne motortype.

Det kunne på denne baggrund ikke anses for godtgjort, at lastbilen havde en mangel i form af, at den generelt manglede trækkraft. Der blev afgivet modstridende forklaringer herom, og undersøgelserne på Teknisk Skole syntes ikke at understøtte, at lastbilen på dette punkt var mangelfuld.

Der blev ikke under sagen gennemført syn og skøn med henblik på at konstatere og beskrive eventuelle mangler ved lastbilen, herunder en eventuel periodisk fejl. Vognmanden, chaufføren og vognmandens reparatør havde som nævnt forklaret om en periodisk fejl, og én af de foretagne test på Teknisk Skole skulle angiveligt vise sådan fejl, hvorimod de øvrige test ikke viste nogen fejl. Det var ikke ved syn og skøn nærmere belyst, om de beskrevne fænomener var udtryk for, at lastbilen havde en periodisk fejl, eller om de eventuelt kunne henføres til turbo-compound motorens særlige virkemåde, herunder de beskyttelsesfunktioner, der var angivet at være indbygget i motorstyringen. Det måtte lægges til grund, at der ikke under de mange værkstedsbesøg blev fundet relevante fejl. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen kunne det herefter heller ikke anses for godtgjort, at lastbilen havde en periodisk fejl.

Landsretten frifandt herefter forhandleren og vognmanden var herefter fortsat ejer af lastbilen, der havde stået stille og uvirksom i ca. 3 år. Efterfølgende ankede vognmanden dommen til Højesteret med anmodning om, at der blev udmeldt syn og skøn, men senest er anken blevet tilbagekaldt, og Landsrettens dom er derfor det endelige punktum i sagen mellem vognmand og forhandler.

-----