Digitalt millard-chok
Den nye digitale fartskriver har vist sig at blive en dyr fornøjelse for transportvirksomhederne – og for samfundsøkonomierne, fastslår DTL
DTL og ITD har nemlig lavet Europas formentlig første undersøgelse af den nye, digitale fartskriver, og helt som ventet af alle transportvirksomheder stjæler den køretid.
Ifølge DTLs beregninger koster det – når den digitale fartskriver er fuldt indfaset – branchen mindst 1,2 mia. kr. om året alene i Danmark, og i Europa anslår DTL, at det årligt kan koste de 27 EU-lande et samlet tab på 100 milliarder kroner.
Tyveri- Vi har sammen med ITD udført en grundig undersøgelse, og resultatet er ikke til at tage fejl af. Som alle i branchen har haft mistanke om, så forholder det sig sådan, at den nye fartskriver måler anderledes end den gamle, analoge fartskriver, og det har nogle voldsomme konsekvenser for de danske transportvirksomheder,.siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL
- Vi bringer nu dokumentationen til EU, så vi kan forsøge at få ændret den digitale fartskrivers måde at beregne på. For når den er fuldt indfaset vil den stjæle køretid – og dermed produktivitet – for 1,2 mia. kr. alene i Danmark om året, og det er endda yderst forsigtigt sat, da vi har forudsat, at den digitale fartskriver i gennemsnit kun stjæler fem pct. køretid. Tallet er formentlig højere, siger han.
-----