Kritik af S-afgiftsudspil
Det er en socialdemokratisk propaganda-pakke, som jeg er sikker på, at den danske befolkning ikke uden videre â€hopper påâ€, siger direktør Mogens Therkelsen, HPT
- Det er fantastisk at høre, at socialdemokraternes tror, at den danske befolkning er så naiv, at den ikke kan gennemskue, at f.eks. en milliardnedsættelse af afgiften på personvogne skal betales et eller andet sted fra, lyder det fra direktør Mogens Therkelsen, H:P. Therkelsen A/S i Padborg.
- Man ønsker fra Socialdemokratiets side at pålægge den tunge trafik disse afgifter – for det første ved at lade branchen være opkræver af skatter og afgifter for staten, og for det andet ved at pålægge transportbranchen yderligere afgifter på transporterne, hvilket så overføres til varens pris, hvorved det i sidste ende igen bliver forbrugerne, der kommer til at betale – det hedder så bare noget andet. Man mener i socialdemokratiske kredse åbenbart, at den danske befolkning er så naiv, at den hopper på denne manøvre med forskellige afgiftssystemer, påpeger han og tilføjer:
Skuespil- Når man taler om afgiftsnedsættelser, bør dette være ærligt og reelt ment og ikke blot være et skuespil for at tigge stemmer. De tider er forbi, hvor dette er måden at få stemmer på – heldigvis for det!
- Jeg kan godt gå med til, at vi skal have nedsat afgiften på de miljørigtige biler, men så skal det efter min mening gælde indenfor alle kategorier; personvogne, varevogne og lastvogne – så kan hensigterne hermed kaldes reelle.
- Provenue-tabet må man så indspare ved at der dels sker en mindre miljøbelastning og der dermed er en besparelse på de offentlige udgifter, og dels ved at staten må finde de nødvendige besparelser andetsteds. Såfremt dette ikke kan ske, må konklusionen være, at en omlægning af afgiftssystemerne p.t. ikke er mulig, da en omlægning i givet fald er useriøs og vanvittig overfor den danske befolkning, udtaler Mogens Therkelsen.
-----