KLC køber igen en nabogrund
Ekspansionsbølgen fortsætter hos Kolding Lastvognscenter
Kolding Lastvognscenter A/S fortsætter med at ekspandere. Direktør Jeppe Schultz udtaler til www.e-nyyt.com, at han netop har lavet en aftale med nabovirksomheden Gregersen Logistic, om at overtage deres grund og bygninger pr. første marts i år.
Grunden er på 5000 m2 og der er 800 m2 bygninger, som omfatter både administration og lager. Samtidig er der indgået en aftale om at KLC i fremtiden skal stå for servicering af Gregersen Logstics og Continos store vognpark.
Jeppe Schultz siger videre: - Det er meningen, at der skal etableres et trailercenter på den tilkøbte nabogrund.
Aktivt år
I øjeblikket er KLC ved at opføre en ny produktionshal på 1850 m2 ved siden af det nuværende servicecenter. Produktionshallen skal huse den fremtidige produktion af hejs og hele opbyggerdelen, hvor man bl.a. bygger nye kranvogne op med Palfinger kraner. Med overtagelsen af nabogrunden får vi delt virksomheden op i en ren lastvognsdel, en produktionsdel og et trailercenter.
Købet af nabogrunden kommer i kølvandet på et særdeles aktivt år i KLCs historie. Sidste år overtog KLC nemlig et DAF-serviceværksted i Vamdrup samt hejselads-produktionen fra Scan Hejs, og er samtidig på vej til at blive autoriseret DAF serviceværskted i flere jyske byer.
-----