23948sdkhjf

Kran-Blok vandt over politiet

Anklagemyndigheden frafaldt tiltale efter halvandet års ventetid – lige inden sagen skulle for retten.

Anklagemyndigheden frafaldt tiltale efter halvandet års ventetid – lige inden sagen skulle for retten.



Dermed vandt Kran Blok ERFA den sag som man havde valgt at føre på vegne af et medlem af ERFA-gruppen.

Sagen går i grove træk ud på, at en vognmand var i gang med at udføre en transport af en møllevinge, som han havde tilladelse til. Han blev så stoppet i en kontrol, hvor han fik udstedt køreforbud. Politiet mente ikke at transporten opfyldt betingelserne for at udføres med den bloksættevogn, som der var givet tilladelse til, fordi den samlede vægt var under 48 t. Efter ordensmagtens vurdering krævede det, at totalvægten skulle være over 48 tons for at der måtte benyttes en bloksættevogn. Transporten var oven i købet omkring 45 meter lang.

Med Kran Blok Erfas støtte i ryggen valgte vognmanden at lade sagen gå i retten.

Men da så endelig sagen skulle for en dommer, valgte anklagemyndigheden at frafalde tiltalen, og dermed havde vognmændene fået medhold i deres påstand om at det var lovligt at bruge en bloksættevogn.

Høj pris

Men i den lange tid der er gået, har det ikke været muligt at udføre denne type transporter med blokvogne. Det er faktisk en dyr pris at betale for en hel branche, fordi myndighederne ikke er enige med sig selv om hvordan reglerne skal tolkes. Det kostede det Kran Blok ERFA 35.000 kroner at køre sagen.

Hvad det har kostet politiet, anklagemyndighederne, samt domstolene, der flere gange indkaldte til retsmøder, som så blev aflyst, er uvist.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062