23948sdkhjf

Energistrategi kræver ny tænketank

Energistrategien sigter mod at øge brugen af biobrændstoffer i transportsektoren.

- Transportsektorens andel af biobrændstoffer skal være mindst 20 pct. i 2020.

- Brug af mindstemål for biobrændstoffer i transportsektoren er den helt rigtige vej. Anden-generations biobrændstoffer vil for alvor vil kunne forøge transportsektorens reduktion af CO2-udledninger. Derfor er det afgørende, at der kommer fart på udviklingen af andengenerations biobrændstoffer, så vi kan få dem på markedet hurtigst muligt, siger erhvervspolitisk konsulent Anne Mette Koch, HTS.

Hun peger på, at energistrategiens målsætninger kræver aktiv medvirken fra erhvervsliv, forskere og andre interessenter.

- Nøglen hertil er en målrettet satsning på offentlig-privat samarbejde. Derfor foreslår HTS en ny tænketank for energi, der skal fungere som en platform for den samlede udviklings- og forskningsindsats på energiområdet, siger hun og tilføjer

- Tænketanken for energi vil give mulighed for, at erhvervsliv, forskere og andre interessenter kan komme med input til politikerne om den praktiske gennemførelse af energistrategien. Desuden vil en tænketank kunne fungere som bannerfører for den fortsatte markedsføring af dansk erhvervspotentiale inden for miljø- og energiteknologisk udvikling, siger hun og nævner, at den danske energistrategi fra 2010 giver en fordobling af de offentlige midler til forskning i miljø- og energiteknologier. Energistrategien sikrer med samlet set en milliard kroner årligt et fortsat stærkt fokus på forskning i miljø- og energiteknologier.

Nedsat afgift

DTL har alle sagt ja til biobrændstof i lastbiler i forbindelse med EU-kommissionens store energiudspil tidligere på måneden. Men organisationen har opstillet den klare forudsætning, at den danske afgift i så fald nedsættes. Og brændstofomkostningerne må heller ikke forøges.

Kommissions udspil indeholder forslag om tvungen tilsætning af biobrændstoffer i benzin og diesel. DTL peger derfor på, at en tvungen tilsætning kan blive en uforholdsmæssig dyr ændring for transportbranchen, som i forvejen er presset af politisk bestemte omkostninger. Desuden kan man risikere, at udbuddet af biobrændstof ikke kan følge med som man f.eks. har set i Sverige

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064