Volkswagen Crafter
Selv om Mercedes har hovedansvaret for designet af den nye Volkswagen Crafter, så er Crafter ikke nogen Sprinter. Crafter er anderledes. Det skyldes ikke bare det mere maskuline front med de firkantede forlygter.
Den vigtigste forskel er motorprogrammet, hvor hestene i Crafter leveres af Volkswagens egen 5-cylindrede 2,5 liters TDI motor.
Motoren leveres i fire varianter på 89 (220 Nm), 109 (280 Nm), 136 (300 Nm) eller 164 hk (350 Nm). Kræfterne overføres til hjulene via en sekstrins gearkasse. Volkswagen tilbyder automatiseret sekventielt gearskifte på 109 og 136 hk versionerne af Crafter.
Motoren er videreudviklet med tredje generations common rail indsprøjtning med piezo-elektrisk indsprøjtning. Systemet opdeler indsprøjtningsfasen i hele fem indsprøjtninger. Det sikrer en optimal udnyttelse og samtidig en renere forbrænding af dieselbrændstoffet, der sammen med dieselpartikelfiltret gør at motoren opfylder emissionskravene i Euro4 standarden.
Volkswagen hævder, at det nye indsprøjtningssystem også giver en mere rolig og vibrationsfri motorgang. Testugen viste, at Crafter hører til i den pæne ende af kassevognsfeltet, når det gælder kabinestøj og vibrationer.
Testbilens 109 hk motor leverede overbevisende trækkraft og fungerer meget velafstemt med den manuelle 6-trins gearkasse. Det giver sammen med Crafters i øvrigt glimrende køreegenskaber en køreoplevelse, der hører til i toppen af kassevognsfeltet.
Volkswagen angiver interval for olieskift til 40.000 kilometer, motorinspektion for hver 80.000 kilometer og tandremmen skal kunne holde til 200.000 kilometer.
VarerumCrafter leveres med tre forskellige akselafstande og med varerumsvolumen fra 7,5 til 17 kubikmeter på kassevognsversionerne. Adgangsforholdene til varerummet er blandt de bedste i segmentet. Især på grund af den brede skydedør på den mellemlange (som testbilen) og lange version, der snildt tage en europa-palle på tværs.
Volkswagen ? og Mercedes for den sags skyld ? fortjener ros, for den robuste udførelse af varerummet. Alene en detalje som den solide vippearm, der let kan frigøres, når bagdørene skal åbnes mere end 90 grader, viser, at Crafter er bygget til at blive brugt dag ud og dag ind - i årevis.
KabinenRobustheden finder man også inde i førerkabinen. Men diskret skjult bag det flotteste kabinedesigns, der er set i kassevognssegmentet til dato. Alene samlekvaliteten i kabinen er i en klasse for sig.
Designet af Crafters kabine er ? som på de andre nye kassevogne ? inspireret af ideen om det rullende kontor, med rigelig stuvningsplads: to ?hattehylder? over fører- og passagersæde, dokumentskuffe i A4 størrelse over midterkonsollen, plus handskerum ? der tilmed kan bruges som køleskab i forbindelse med klimaanlægget (ekstraudstyr). Ud over de obligatoriske store lommer i sidedørene med tilhørende flaskeholdere, er der to diskrete stuvningsrum under passagersæderne. Alt sammen uden det er gået ud over ergonomi, komfort og overskuelighed.
SikkerhedMercedes Sprinter har sat nye standarder for sikkerheden på kassevogne. Derfor er den nye Volkswagen Crafter også i helt front, når det gælder den aktive sikkerhed. Især fordi ESP med intelligent lasttilpasning er standard. Her overlader konkurrenterne typisk valget til kundernes ofte slette samvittighed. Passagerairbag er dog ekstraudstyr på Crafter.
Det samlede indtryk af LT?s afløser er positivt med stort P. Den eneste alvorlige hage er prisen, der starter ved 247.483,- kroner før moms. Det er en solid bid over niveauet hos konkurrenterne. Crafters mange kvaliteter berettiger i det mindste delvist merprisen.
Men der er givetvis mange kunder, som vil lade sig friste af billigere tilbud, selv om de får lidt eller meget mindre for pengene.
-----