23948sdkhjf

Kurér overtaget i trekantområdet

Torben Hansen, 43, forklarer: - Jeg var i efteråret 2006 regelmæssigt på nettet for at se, om der var forretninger til salg. Baggrunden var, at jeg kørte en del distribution med en kassebil, som oftere og oftere viste sig at være for lille. Enten måtte jeg derfor overveje at skære taget af bilen, eller fjerne noget af godset, - og det var naturligvis utilfredsstillende i længden, både for kunderne og for mig selv.

- Derfor gik jeg på nettet for at se, om jeg kunne finde en eksisterende forretning, som kunne supplere vognmandsforretningen, som jeg har kørt siden 1994. Efter nogen søgen fandt jeg Direct, der så ud til at være en god kurer-forretning, som uden de store problemer matchede den eksisterende vognmandsforretning og samtidig kunne tilføre den både fornuftig og fremtidssikret vækst på kurérområdet.

Hovedvægt på kuré

r

- Hovedaktiviteten i min eksisterende vognmandsforretning var kurérkørsel, - og det samme var tilfældet hos Direct. Og hvad bedre var, Direct lå i mit område og havde et eksisterende kundegrundlag. Størrelsen var også tilpas, - der var tre lastbiler med en kapacitet på mellem 15 og 17 paller. Med den bil, der lå i den eksisterende vognmandsforretning, er der nu fire lastbiler, og så har vi bestilt en bil m/lad til 3.500kg, -den leveres i februar måned.

- Vi er kommet rigtig godt fra start, fortsætter Torben Hansen ? også betydeligt bedre end forventet. Bilerne i Direct er godt besat, - næsten 80 procent af tiden og med fulde læs, og min egen supplerer dem hele tiden, når de ikke kan følge med. Og så har den egne faste aftaler, der holder den i gang hele tiden, plus hvad der kommer af ad-hoc opgaver.

Organisationen

DirectKurér Service ApS blev overtaget med virkning fra 15.11.2006. Forretningen er købt med rub og stub, biler, bygninger og også alle medarbejderne, for det ville - ifølge Torben Hansen - være tosset at smide guld på gaden. Der er satset på en glidende overgang på tre måneder. Omkring 1. marts i år skal overtagelsen i alle detaljer være gennemført både af hensyn til kunderne, den tidligere og den nye ejer. Så skal ansvarsfordelingen være endeligt på plads. Købesummen vil Torben Hansen ikke ud med, men siger, at der er betalt goodwill for ?kundeporteføljen?.

Lige nu opererer de tre virksomheder, vognmanden ejer, som selvstændige enheder og med egne regnskaber. Det giver nogle udfordringer, især når virksomhederne arbejder for hinanden i konkurrence med andre markedsdeltagere, men Torben Hansen regner med, at overtagelsen er juridisk gennemført pr. 1.7. 2007, og så er de problemer til en side.

Herefter vil enkeltmandsvirksomheden Torben Hansen, vognmandsvirksomheden Torben Hansen ApS og Direct-Kurér Service ApS smelte sammen til én og samme virksomhed med navnet Direct-Kurér Service A/S og hjemsted i Kolding.

- På overtagelsestidspunktet var der i Direct omkring en lille snes kunder, og de har taget meget godt imod os, fortæller Torben Hansen. ? Vi gør selvfølgelig vores bedste for at servicere dem på samme måde, som de har været vant til tidligere. Jeg tror, serviceniveau, fleksibilitet og leveringssikkerhed er de vigtigste kriterier, når kunden skal bestemme samarbejdspartner. Prisen er naturligvis også et vigtigt element, - men hvis prisen er den samme, mener jeg, Direct er i stand til at udkonkurrere de store udbydere. Årsagen er, at kunderne hele tiden kan komme i direkte forbindelse med mig, fordi jeg konstant holder dem underrettet om, hvor sendingen befinder sig eller om den - grundet uheld, kø eller andet - bliver forsinket. Sikkerheden for at godset kommer frem til tiden, er nok i dag den allervigtigste parameter.

Chaufførmangel

Direct-Kurér Service ApS har ikke mærket meget til transporterhvervets aktuelle hovedpine: mangelen på chauffører.

? Vi har været meget heldige, hvad det angår, siger Torben Hansen. ? Vi har overtaget tre dygtige medarbejdere fra den gamle virksomhed og har selv ansat en ny chauffør, som på et tidspunkt havde sendt mig en uopfordret ansøgning. Jeg sørger altid for at gemme ansøgningerne, for man kan hurtigt få brug for nye medarbejdere. Når man mindst af alt venter det, står man pludselig og skal have fat i en chauffør, og så er det rart at have en ansøgning lige ved hånden.

- Jeg ved, at mine nuværende medarbejdere er dygtige folk, og jeg er sikker på, at de er både stabile og loyale. Derfor regner jeg med, at de bliver, hvis bare vi behandler dem ordentligt. Faktisk tror jeg ikke, det har så meget med penge at gøre, om man kan holde på arbejdskraften eller ikke. Det er meget vigtigere, at man sørger for at have et godt arbejdsklima, så medarbejderne kan li? at gå på arbejde om morgenen. Handler det kun om penge, tror jeg ikke man som arbejdsgiver kan gøre så meget, for så flytter de alligevel på et tidspunkt. Så er det umuligt at holde på dem.

Klar vækststrategi for Direct

Men Torben Hansen stopper ikke her. Han har fortsat visioner om at udvide forretningen.

? Bare grundlaget er sundt og godt, og vi har det godt alle sammen, så er jeg bestemt interesseret i vækst ved hjælp af opkøb, lyder det beslutsomt fra den nye ejer af Direct Kurér Service ApS.

- Nu tager jeg det lige stille og roligt året ud, men finder jeg noget, som jeg synes matcher virksomheden, så må bank, advokat og revisor smøge ærmerne op og gå i arbejde igen. For vi skal videre ? i takt med at kunderne og markedet forandres og udvikles, skal vi følge trop. Jeg vil ikke være med til, at vi skal være store bare for at være store. Der skal være et formål med det, ellers dur det ikke.

Vi skal have en god virksomhed med vækst i aktiviteterne inden for vort kerneområde, og vi skal alle sammen, mine fem medarbejdere og jeg, have en god arbejdsplads at udfolde os på - også i fremtiden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079