I sidste nummer af Danmarks Transporttidende kunne jeg berette om tre vognmænd, der havde været kede af det, men som alle omkring jul og nytår blev glade, fordi hver især blev frifundet for henholdsvis vold, ?højresvingsbeskadigelse? og for en af Færdselsstyrelsen nedlagt påstand om tilbagekaldelse af kørselstilladelser.

Jeg lovede at vende tilbage vedrørende den sidste af de tre nævnte sager, og udgangspunktet var her, at min klient havde fået et antal bøder for overtrædelse af diverse bestemmelser i særligt færdselsloven, bl.a. overlæs og især køre-/hviletid. Det særlige problem for vognmænd er, at en forudsætning for at de kan udøve deres næring er de såkaldte kørselstilladelser, og en tilbagekaldelse eller bortfald af disse tilladelser betyder, at ?butikken må lukke?, hvormed vognmændene er sanktionerede på lige fod med visse andre professioner, bl.a. advokatbranchen, hvor tilladelsen (bestallingen) også er en grundlæggende forudsætning for at drive forretning.

Den grundlæggende regel i Godskørselsloven om tilladelsernes tilbagekaldelse og bortfald er § 12, hvor det hedder, at:

?§ 12. En tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, 3 og 4, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren

1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 7, 2. led, som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen eller bestemmelser i

a) denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,

b) færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbringelse af gods, transport af farligt gods, køretøjers største tilladte totalvægt samt køre- og hviletid,

c) Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer og Den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international Vejtransport (AETR-overenskomsten),

d) lovgivningen om euforiserende stoffer,

e) miljølovgivningens bestemmelser om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald eller

f) skatte- og afgiftslovgivningen eller

2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.?

Herudover indeholder § 12 lignende bestemmelser om chaufføren og den ansvarlige leder.

Den 20. februar 2004 meddelte Færdselsstyrelsen vognmandsforretningen, at styrelsen havde modtaget underretning om, at virksomheden gentagne gange havde overtrådt vejtransportlovgivningen, herunder bestemmelserne om køre- og hviletid, og styrelsen anmodede virksomheden om inden 14 dage om at indsende en redegørelse, herunder oplysning om, hvorvidt der i virksomheden var truffet foranstaltninger for at forhindre nye overtrædelser af vejtransportlovgivningen.

Vognmandsforretningen besvarede henvendelsen ved følgende brev af 4. marts 2004:

??Jeg har modtaget ovennævnte skrivelse og kan oplyse, at der er foretaget følgende tiltag for at nedsætte virksomhedens overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne:

1) jeg har indkaldt til chaufførmøde den 21/3 2004, hvor der er mødepligt for samtlige chauffører. Under dette chaufførmøde vil der blive foretaget gennemgang af køre- og hviletidsbestemmelserne og indskærpet, at en overtrædelse af disse bestemmelser vil medføre omgående afskedigelse.

2) Firmaet har ansat chauffører til afløsning af chauffører, som ikke vil kunne overholde køre- og hviletidsbestemmelserne den pågældende dag eller uge.

3) Indskærpet for chaufførerne, at de skal underrette undertegnede, såfremt de mener der er fejl ved køretøjet så fejlene kan rettes omgående.

4) Der er indført kontrol af, at de korrekte dokumenter er i bilerne.?"

Den 10. marts 2004 meddelte Færdselsstyrelsen vognmandsforretningen en advarsel, der var begrundet i en samlet vurdering af antallet, arten og grovheden af virksomhedens overtrædelser af vejtransportlovgivningen.

Godt et år efter (2. maj 2005) meddelte Færdselsstyrelsen vognmandsforretningen, at styrelsen havde konstateret, at virksomheden siden meddelelsen af advarslen gentagne gange havde overtrådt vejtransportlovgivningen, herunder bestemmelserne om køre- og hviletid, og styrelsen anmodede virksomheden om inden 14 dage at indsende en redegørelse, herunder oplysning om, hvorvidt der i virksomheden var truffet foranstaltninger for at forhindre nye overtrædelser af vejtransportlovgivningen.

Vognmanden svarede d. 24 samme måned bl.a.:

"?Siden modtagelsen af Deres skrivelse af 10.03.2005 har virksomheden været meget opmærksomme på, at der ikke køres med overlæs, og at køre-/hviletid overholdes. Vi erkender, at vi ikke har været gode nok til at informere nyansatte om, hvor vigtigt det er at udfylde diagramarkene korrekt, det er der taget hånd i hanke med.

Vi har desværre haft en enkelt forglemmelse m.h.t. kontrol af kontrolapparat, men det skulle der nu være styr på.?"

Den 30. maj 2005 tilbagekaldte Færdselsstyrelsen de til virksomheden udstedte tilladelser til godskørsel for fremmed regning, jf. godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2, "da virksomheden groft og gentagne gange og virksomhedens chauffører gentagne gange groft har overtrådt vejtransportlovgivningen, herunder navnlig køre- og hviletidsbestemmelserne", hvor virksomheden ikke længere måtte antages "at kunne udøve virksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 7, 2. led." Af brevet fremgår endvidere, at Færdselsstyrelsen havde lagt vægt på, at virksomheden i marts 2004 blev meddelt en advarsel for overtrædelser af vejtransportlovgivningen, og at der siden var konstateret betydelige overtrædelser af vejtransportlovgivningen, herunder køre- og hviletidsbestemmelserne. Færdselsstyrelsen anmodede samtidig virksomheden om at indsende sine tilladelser til styrelsen.

Den 7. juni 2005 anmodede vi Færdselsstyrelsen om at foranledige sagen indbragt for domstolene, jf. godskørselslovens § 13, stk. 1, der har følgende ordlyd:

§ 13. En afgørelse om tilbagekaldelse efter § 12 kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12, stk. 5, skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen, fremsættes over for Færdselsstyrelsen, der anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. En afgørelse om tilbagekaldelse efter § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i disse tilfælde i strafferetsplejens former.

I retten blev samtlige bøder gennemgået så grundigt, som det nu var muligt, idet politiet ikke var i besiddelse af alle relevante oplysninger. Der var tale om 13 bøder forud for advarslen, 7 bøder efter advarslen og dermed inden tilbagekaldelsen og 1 enkelt bøde efter tilbagekaldelsen.

Vognmanden forklarede i retten, at han har drevet vognmandsvirksomhed i ca. 20 år. Han har pt. Ca. 45 chauffører ansat. Han har tidligere haft lidt færre ansatte. Ca. 20 af de ansatte chauffører udfører godskørsel med 12 lastbiler, der kræver tilladelse. Inden han modtog advarslen, fortalte han chaufførerne, at de skulle udfylde diagramarkene, og han indskærpede køre-/hviletidsbestemmelser over for chaufførerne. De ture, som chaufførerne skal køre, er tilrettelagt således, at de kan overholde bestemmelserne om køre- hviletid. Han har "strammet op" for at sikre, at køre-/hviletidsbestemmelserne overholdes ved f.eks. at nægte chaufførerne at låne bilerne til at køre hjem i. Da chaufførerne skal have køreskiverne i bilerne i 15 dage, kan der gå et stykke tid, inden han opdager, hvis der er noget galt.

Vognmanden forklarede videre, at der havde været en del udskiftning af medarbejderne i virksomhedens chaufførgruppe. Virksomheden havde bl.a. en del lærlinge ansat, og virksomheden havde tidligere haft ansat chauffører, der fik tilskud fra kommunen. Virksomheden havde på tidspunktet for forklaringens afgivelse tre lærlinge, hvoraf to havde stort kørekort. Af de chauffører, der havde begået overtrædelser, havde to været lærlinge. Når han ansatte nye chauffører, forklarede han, hvordan diagram-arkene skal udfyldes. Han gennemgik også bestemmelserne om køre- og hviletid. Han havde ikke udarbejdet en skriftlig vejledning til chaufførerne. Han havde modtaget et materiale fra Færdselsstyrelsen, som han viste chaufførerne. Den ene chauffør, chauffør NN, blev afskediget, fordi han ikke overholdt reglerne. Chauffør NN var på ny blevet ansat, idet han forventede, at chauffør NN nu kendte reglerne. Dan han modtog advarslen fra Færdselsstyrelsen på 2004, holdt han et chaufførmøde, hvor han på ny gennemgik reglerne med chaufførerne. Det var hans opfattelse, at chaufførerne var blevet bedre til at overholde reglerne. Han mente, at han havde gjort næsten alt, hvad han kunne gøre for at få chaufførerne til at overholde reglerne.

Anklagemyndigheden anførte i retten, at betingelserne for at opretholde Færdselsstyrelsens afgørelse var opfyldt. Virksomhedens chauffører havde gentagne gange groft tilsidesat bestemmelser navnlig om køre- og hviletid og fartskrivere, og virksomheden havde ikke sørget for nødvendig instruktion af nyansatte chauffører og tilstrækkelig løbende vejledning af og kontrol med chaufførernes overholdelse af bestemmelserne. Der var derfor grundlag for at antage, at virksomheden ikke længere opfyldte lovens betingelser.

Vognmanden anførte på Vognmandens vegne bl.a., at de påberåbte afgørelser, der vedrørte en periode på 5 år, og hvor der forelagde egentlige oplysninger om overtrædelserne, viste, at en del af overtrædelserne var banale, og at afgørelserne ikke var af en sådan grov karakter, at der efter godskørselsloven er grundlag for en tilbagekaldelse af virksomhedens tilladelser. Virksomheden instruerede nyansatte chauffører, og virksomheden havde efter advarslen indskærpet reglerne over for chaufførerne, hvoraf én også var blevet afskediget på grund af manglende overholdelse af reglerne.

Retten startede med at henvise til, at der efter godskørselslovens § 12, stk. 2, kan ske tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, hvis en fører i forbindelse med udførelse af hvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser, der er omfattet af lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 7, 2. led.

Ved sagens bedømmelse fandt retten, at alene de afgørelser, hvor overtrædelserne var nærmere beskrevet i bødeforelæg kunne tillægges betydning, medens de øvrige afgørelser, hvor overtrædelserne ikke var beskrevet, men udelukkende fremgår af indberetninger til Færdselsstyrelsen eller udskrift af Kriminalregisteret, ikke kunne indgå i vurderingen af, om virksomhedens chauffører gentagne gange groft havde overtrådt bestemmelser, der er omfattet af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Efter bevisførelsen måtte det lægges til grund, at kun én af virksomhedens chauffører havde overtrådt bestemmelser, omfattet af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 2 gange, og efter Vognmandens forklaring måtte det lægges til grund, at det førte til, at den pågældende chauffør blev afskediget.

Efter Vognmandens forklaring lagde retten endvidere til grund, at han som virksomhedens indehaver efter advarslen den 10. marts 2004 ved instruktion af nyansatte chauffører og indskærpelse af reglerne over for chaufførerne i øvrigt havde taget skridt til at sikre sig, at chaufførerne overholdte den gældende lovgivning i forbindelse med hvervet.

Herefter, og efter antallet og karakteren af de overtrædelser, der efter det oven for anførte burde indgå ved sagens bedømmelse, fandt retten ikke, at der efter en samlet vurdering af virksomhedens tidligere og nuværende situation var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Vognmanden ikke kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. godskørselslovens § 12, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, 2. led.

Som følge heraf fandt retten ikke, at Færdselsstyrelsens afgørelse af 30. maj 2005 om tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning for vognmandsforretningen kunne godkendes. Færdselsstyrelsen blev således underkendt af retten.

Som følge af det for Vognmanden positive resultat pålagde retten statskassen at betale sagens omkostninger.

-----