23948sdkhjf

Travlt årsmøde

Masser af udfordringer til styregruppen i Kran Blok Erfa

Masser af udfordringer til styregruppen i Kran Blok Erfa



Emner som bødekatalog, manglende klassificering af kommuneveje, langsommelighed i Færdselsstyrelsen, manglende regler for følgebiler, kontrollanter med meget lidt tolerance holder styregruppen godt beskæftiget.

Det er ikke udfordringer, man mangler hos Kran Blok ERFA. Faktisk har der aldrig været så mange udfordringer til dem der udfører specialtransporter som lige nu. Samfundet presser fra flere sider, selv om det samme samfund også er meget afhængige af at den del af transportbranchen også fungerer godt. På årsmødet, som blev afholdt i Odense i lørdags kunne formand Frank Segall Esbjerg, i sin beretning fortælle om mange af de aktiviteter der er i gang for at bedre forholdene. Et godt eksempel er f.eks. problemet med hvornår der skal følgebil med en transport, fordi godset er bredt. Der er nemlig hos mange kontrollerende politifolk ganske snævre grænse for hvordan de tolker Særtransportbekendtgørelsen over for danske specialtransportører.

Ingen højresvingsuheld

Spørgsmålet om, hvornår der skal ekstraspejle på eller følgebil med transporten på grund af bredden skal ikke mindst ses i lyset af den skærpede opmærksomhed på lastvogne i forbindelse med bekæmpelsen af højresvingsuheld. Men formand for styregruppen, Frank Segall kunne slå fast, at man i Kran Blok ERFA ikke har kendskab til et eneste højresvingsuheld med en specialtransport. Det viser kun at de mennesker, der udfører specialtransporterne er meget bevidste om deres ansvar, og at de derfor er særlig opmærksomme, fastslog han. Området kontrol og det forhadte bødekatalog gav også en del debat på årsmødet. Desværre var der ikke nogen som turde love at det går hurtigt med at få ændret kataloget.

Udstedelse af tilladelserne tager alt for lang tid i de tilfælde, hvor også vejmyndighederne er involveret – og det er blevet forværret efter kommunalreformen, selvom kan skulle tro, at færre kommuner gjorde det lettere. I Odense og i Fredericia er man gået helt i baglås, lød det fra årsmødet, som desuden diskuterede akseltryk, spærretider, klassificering af de kommunale veje.

Også forsikringsspørgsmål i forbindelse med opstilling af kraner var et tema, ligesom følgebils-problematikken blev grundigt diskuteret – dels på grund af langsom behandling af godkendelser og dels ud fra en fornemmelse af, at der kontrolmæssigt nærmest drives heksejagt på danske følgebiler visse steder i landet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063