Fragtmænd vil sælge terminal
Godsterminal i Taulov med både jernbanespor og adresse lige ved motorvejen er til salg
Godsterminal i Taulov med både jernbanespor og adresse lige ved motorvejen er til salg
Den tidligere godsterminal for hvidevaredistribution på Amerikavej i Taulov, som oprindeligt blev opført af GT Spedition, er nu til salg. Efter GT-koncernens salg til Kühne & Nagel, blev hvidevaredistributionen i foråret 2005 afhændet til Danske Fragtmænd i Århus.
Danske Fragtmænds datterselskab Logistica, som står for distributionen af hvidevarer, har ikke så stort et behov for lagerkapacitet i fremtiden, hvorfor den forholdsvis nybyggede terminal er til salg. EDC Erhverv har i øjeblikket terminalen til salg for en pris på 92. mio. kroner. Godsterminalen blev i 2001 udvidet med 8000 m2.
-----