23948sdkhjf

Kritik af nedlæggelser af rastepladser

Som tidligere omtalt i Trans Inform er det ikke mindst i betragtning af de skærpede køre-hviletidsbestemmelser et problem, at der nedlægges rastepladser på motorvejsstrækningerne. DTL ønsker ny kurs.

Som tidligere omtalt i Trans Inform er det ikke mindst i betragtning af de skærpede køre-hviletidsbestemmelser et problem, at der nedlægges rastepladser på motorvejsstrækningerne. DTL ønsker ny kurs.



Rastepladserne på nogle motorvejsstrækninger er så overfyldte, at danske lastbilchauffører enten må parkere ulovligt eller køre videre i deres hviletid med høje bøder til følge til både chauffør og vognmænd.

Det skyldes bl.a. nedlæggelse af rastepladser, stigende godsmængder og flere udenlandske biler på de danske motorveje, og nu vil DTL have gjort noget ved problemet:

- Det haster med at få løst rastepladsproblemet. Det er uacceptabelt på minuttal at kræve hviletid, samtidig med, at der bliver færre og færre steder, hvor chaufførerne kan hvile. Det hænger ikke sammen. Jeg vil dog også gerne samtidig understrege, at det ikke er nogen mirakelkur med flere rastepladser i forhold til de urimelige bødestørrelser på køre- hviletidsområdet. Flere rastepladser er en af flere ting, som det haster med at få rettet op på, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik (DTL), der repræsenterer de danske transportvirksomheder.

Trafiksikkerheden

Han opfordrer politikerne til at sadle om:

- Vi har gjort opmærksom på problemet over for myndighederne, men det har knebet med lydhørheden. Det betyder, at vi nu har set tilfælde, hvor chauffører har parkeret i nødsporet i forbindelse med store rastepladser, hvor der ikke har været plads. Og det går jo så ud over trafiksikkerheden, siger Morten Lindbo.

Politisk krav

- Der er et påtrængende behov for at etablere flere rastepladser langs det overordnede vejnet, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Behovet er affødt af en kraftigt stigende trafikmængde i de senere år - en vækst, der vil fortsætte i årene frem. Ikke mindst lastvognstrafikken er i kraftig vækst på den glædelige baggrund, at vores økonomi buldrer derudaf. I lyset af reglerne om køre- og hviletid har vi en forpligtelse til at sikre det fornødne antal rastepladser, så reglerne kan overholdes, siger han og ønsker derfor at få genåbnet de motorvejsrastepladser, der tidligere er blevet lukket.

- Desuden vil vi ved kommende vejanlægsopgaver være meget opmærksomme på behovet for gode rastepladser, fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063