Det nye Danmarkskort
Der er faktisk tale om tre reformer, som medfører grundlæggende og væsentlige ændringer for den måde, som retssystemet fungerer på, samt hvor i landet man kan få prøvet sin sag. De tre reformer er retskredsreformen, indholdsreformen og tinglysningsreformen.
Retskredsreformen
Som det er trenden i alle brancher, og som dette tidsskrift også er udtryk for, sker der i disse år en specialisering. Det kræves og forventes af kunderne, at transportører, rådgivere, leverandører osv. kan levere en høj faglig og effektiv ydelse. Som følge af det, er de tvister, der opstår i kølvandet på kontrakter og samhandel, også blevet mere specialiserede. Transportbranchen har, ligesom de fleste andre brancher, for længst tilpasset sig virkeligheden, hvorimod domstolene, og især de 82 byretter, ikke har haft mulighed for, at dommerne kunne specialisere sig.
Under den gamle struktur havde hver byret ofte kun nogle få dommere, og det var derfor umuligt at opnå specialiseringen. Dette ændrer retskredsreformen. I stedet for 82 byretter er antallet skåret ned til 24. Byretterne er i dag placeret følgende steder; Hjørring, Aalborg, Randers, Århus, Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Svendborg, Nykøbing Falster, Næstved, Holbæk, Roskilde, Hillerød, Helsingør, Lyngby, Glostrup, Frederiksberg, København og Bornholm.
Udover specialisering medfører retskredsreformen forhåbentlig også en større ensartethed i de domme, der afsiges, ligesom byretter med flere dommere kan tilbyde et bedre fagligt miljø for dommerne.
Indtil nu har Sø- og Handelsretten alene haft sæde i København, men med den nye retskredsreform vil Sø- og Handelsretten også i fremtiden have sæde i Århus. Om Sø- og Handelsretten nedsætter sig permanent i Århus, eller om der bliver tale om rejsende dommere fra København, vides endnu ikke.
Den sidste geografiske ændring er, at tinglysningsretterne, som tidligere var tilknyttet de enkelte byretter, er lukket og flyttet til Hobro! Umiddelbart kunne den geografiske placering virke meget underlig, men den skal ses i sammenhæng med de nye regler om elektronisk tinglysning, som vi kommer tilbage til.
IndholdsreformenTidligere indeholdt retsplejeloven regler om, i hvilken instans en retssag skulle starte. Den kunne enten starte i byretten, landsretten eller i særlige tilfælde i Sø- og Handelsretten. Med den nye indholdsreform starter alle sager som udgangspunkt i byretten. Denne nye opdeling er begrundet i et ønske om færre Højesteretssager, idet mange sager uden principiel betydning tidligere blev anket til Højesteret, da sagen på grund af den økonomiske værdi var startet i landsretten, og dette uden at sagen var juridisk interessant.
Ved landsretten (som stadigvæk har sæde i Viborg og København) vil der for fremtiden kun blive behandlet sager, som er anket fra byretten. Alene for det tilfælde, at en sag er af principiel karakter, vil den kunne starte i landsretten.
Ved principielle sager forstås sager om lovfortolkning, og sager som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Der kan være tale om prøvelse af administrative afgørelser, hvis spørgsmålet er, om afgørelsen har fornøden hjemmel i loven. Der kan endvidere være tale om sager, der vedrører fortolkning af EU-lovgivning eller af folkeretlige regler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En sag er derimod ikke af principiel karakter, såfremt den i det væsentlige beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning.
Ved Sø- og Handelsretten vil der blive behandlet sager, som omhandler internationale erhvervsforhold, og som kræver kendskab hertil, visse forbrugersager, sager om immaterialret og sager om konkurrencelovgivningen.
TinglysningsreformenSom nævnt kan placering af den landsdækkende tinglysningsret i Hobro virke som en noget mærkelig geografisk placering. Tinglysningsreformen har imidlertid til formål at ændre den papirtunge tinglysningsproces til en fuldt digital proces, som den enkelte borger kan gennemføre med digital signatur via en internetportal. Dermed bliver en geografiske placering af mindre vigtighed.
Der vil fra marts 2008 ikke længere være tinglysning ved byretterne, men alene via internettet. Det ventes, at 70 procent af arbejdet med tinglysningen automatiseres.
For danskerne vil det betyde, at tinglysningsprocessen ikke længere vil tage op til 10 dage, men kan håndteres på sekunder eller minutter. Det betyder, at udgifter til blandt andet kurssikring af lån undgås.
Domstolsreformen og transporterhvervetUmiddelbart ændrer domstolsreformen ikke det store for transporterhvervet. Tidligere blev søretssager behandlet ved Sø- og Handelsretten, men dette er ikke længere sikkert. Alene for det tilfælde, at sagen har et internationalt præg, vil sagen blive behandlet der.
Der er med reformen åbnet mulighed for deltagelse af sagkyndige dommere ved byretterne. Søretssagerne eller sager med teknisk kompliceret indhold, som tidligere blev behandlet i Sø- og Handelsretten ved hjælp af sagkyndige dommer, vil nu blive afgjort af en byretsdommer med støtte at sagkyndige folk.
Har man i en kontrakt lavet en klausul, der gør, at en evt. tvist i anledning af kontrakten skal behandles ved landsretten som første instans, vil bestemmelsen ikke længere have gyldighed, og sagen må begynde i byretten. Udover ovenstående ændringer sker der også en del processuelle ændringer, som alene har interesse for advokater og dommere, men dem vil vi ikke trætte læseren med.
-----