Østjysk vognmand satser på sikkerhed
Monterer både frontspejl, frontkamera og cyklist kamera
Trafiksikkerhed er et nøgleord for den østjyske vognmand Jesper Stendahl, der er indehaver af JS Godstransport. Han har netop fået leveret to nye IVECO Stralis af typen AS 440S45 TXP med Euro 5 motorer.
Der er tale om to treakslede trækkere, som skal anvendes til trucking og distribution i Danmark og Skandinavien.
Da trafiksikkerhed og førermiljø vægtes højt, har Jesper Stendahl valgt både at udstyre sine nye Stralis med et separat cyklistkamera på siden af førerhuset og et frontkamera ude under solskærmen.
Desuden er der også monteret et frontspejl, så chaufførerne altid har et godt udsyn. Det både gælder området foran og på højre side af de nye lastvogne.
Gode erfaringerDe to nye IVECO lastvogne er lige som de IVECO lastvogne, som vognmanden har i forvejen, leveret med Eurotronic gearkassen, der har et automatiseret gearskifte.
- Vi har udelukkende gode erfaringer med dette gearskifte og for sikkerheden, komforten og økonomien er det ikke utænkeligt, at jeg vil vælge automatiseret gearskifte ved næste lastbil skift, siger Jesper Stendahl, som etablerede sin vognmandsforretning tilbage i 1992, hvor han startede med at køre pakker med en kassevogn.
Respekt om chaufførjobHelt fra begyndelsen gik det godt, men der var ikke mulighed for at udvide med flere køretøjer hos den daværende kunde. Herefter begyndt han bl.a. at køre for DHL, og siden har virksomheden udviklet sig. Jesper Stendahl siger bl.a. til Trans Inform, at han har dyb respekt for chaufførerne med alle de funktioner de udfører i deres arbejde.
Han håber også på at imaget kan blive hævet væsentligt, så der igen kan stå respekt om chaufførjobbet.
I dag har den østjyske vognmand ikke mindre end 14 køretøjer fordelt på tre kassevogne og 3 forvogne med presenningslad og 9 sættevognstrækkere.
-----