I de cirka fyrre år palleordningen har eksisteret i Danmark - og Europa for den sags skyld - er den gået fra god, over acceptabel til dårlig, - set fra nogles synspunkt. Vi har set nærmere på palle-situationen, som koster virksomheder millioner og atter millioner, men som også er genstand for diskussion

Det var oprindeligt DSB, der startede med paller. Pallerne var - og er stadig - 120 cm i bredden og 80 cm i længden. Den størrelse kunne bilerne ikke udnytte dengang, for pallerne var for brede til, at der kunne placeres to ved siden af hinanden. I dag er isolationstykkelsen i bilerne blevet meget mindre, og det gør at man kan placere to paller ved siden af hinanden og på den måde udnytte gulvarealet i bilerne fuldt ud. I dag bruger de fleste lastbiler tre i længden læsset på kortsiden.

Igen set med visse briller, er problemet med håndteringen af paller i dag markant større end tidligere - og - hvad værre er - det er voksende. Har der været et forsøg på en løsning af problemet mellem parterne i forrige måned, er der noget der tyder på, at det forsøg er mislykkedes. Situationen er spidset til, der tales boykot af transportvirksomheder, og både transportkøbere, udbydere og varemodtagere efterlyser nu en kvik og mindelig løsning, når pallebytningen er et problem.

Transportudbyderne er lige så interesseret i en brugbar løsning på palle-problematikken, som transportkøbere og varemodtagere. Det koster nemlig transportvirksomhederne penge at håndtere - og administrere - palleforbruget, så det løber rundt. Det nøjagtige beløb vil Steen Sørensen, administrerende direktør for Andreas Andresen A/S, én af landets største i branchen, helst ikke ud med.

- Men det er et større millionbeløb om året, siger han og henviser til, at det for Andreas Andresen A/S på årsbasis drejer sig om et godt stykke over to millioner byttepaller.

- Og situationen er ikke ny, fortsætter Steen Sørensen. - I speditionsbranchen har vi igennem en årrække kæmpet mod - og båret alle omkostninger i forbindelse med palle-problemet, der i senere år er accelereret kraftigt.

- Set med vore øjne er en af grundene, at transportkøberne stiller stigende krav til pallekvaliteten (Cirkulære vedr. PKP paller), og samtidig er der store forskelle mellem transportkøbernes krav til pallekvaliteten.

- I tilgift er palleprisen det sidste år steget med cirka 50 procent. Vore chauffører bruger mere og mere tid på sortering, hvilket er meget uheldigt netop nu, hvor der er chaufførmangel. Vi oplever administrative hindringer i form af krav om specielle pallebilag med begrænset gyldighed og specielle udleveringssteder. Vi oplever, at tilgangen af nye EU-lande har medført, at kvalitetsstandarderne er tiltagende forskellige, og at der ikke er byttepaller til rådighed, når bilen tømmes, hvorefter vi bruger ekstra km og administration på at hente.

- Endelig ser vi stigende brug af sandwich-paller. I en dobbeltdæktrailer er det ikke usædvanligt, at man kommer op på langt over 100 byttepaller. Disse får selvsagt ikke plads i byttestativet, men må så optage plads i selve traileren, der dermed kan laste mindre (betalende) gods.

- Der er selvfølgelig steder, hvor pallebytningen fungerer perfekt. Men når regnestykket gøres op, er der fortsat tale om et massivt tab for transportørerne. Vi har selv indført pallebyttegebyr for år tilbage ud fra princippet om, at der betales særskilt for de ydelser, der købes, fastslår Steen Sørensen

Han tror ikke umiddelbart, at løsningen er et generelt pallebytte-stop inden for hans segment: - Men det kan komme på tale på specielle markedsområder, og vi ser pallegebyret som en naturlig betaling for en ydelse, som transportkøber kan til- eller fravælge. Men lad os slå fast, at vi fra transportbranchens side også er interesseret i at finde en løsning, der kan accepteres af alle parter, slutter Steen Sørensen, administrerende direktør i Andreas Andresen A/S.

I dag transporteres så godt som alle dagligvarer på paller, og langt de fleste dagligvareproducenter og dagligvarebutikker er storforbrugere. Coop Danmark er i den forbindelse en klar frontfigur.

Og planlægningschef Lars Falk, Coop Danmark, er indigneret på branchens vegne:

- Vi forstår ikke transportørernes udgangspunkt. Fra den ene dag til den anden har man ændret holdning: før var pallebytningen en integreret del af nogle af transportopgaverne, - nu er pallebytningen stoppet for al imports vedkommende, og drejer det sig om indenrigs transporter, opkræves der fra nogen transportører et gebyr, og intet fra andre transportører.

Coop Danmark håndterer på årsbasis omkring 4,5 millioner paller, og det er langt fra alle disse paller, der er omfattet af det nye pallebytningsgebyr. De fleste årskontrakter, Coop har med transportvirksomhederne, tager højde for, hvordan palleombytningen skal foregå.

- Vi har for det meste den aftale med leverandørerne, at de stiller paller til rådighed, som ombyttes ved afleveringen.

- Men vi har også en række aftaler, hvor vi bytter paller med transportøren. Hvis en palle er gået i stykker, sender man den til reparation, og dette genererer årligt en stor udgift som alle i Supply Chainen er med til at betale. Ifølge Lars Falk trækker transportbranchen med deres nye tiltag en stor del af deres omkostning ud af den samlede Supply Chainudgift,.

- Set fra mit synspunkt er der derfor tale om en skjult prisforhøjelse. Der er store omkostninger forbundet med brug, administration og håndtering af paller hele vejen igennem systemet. Det har der altid været, og den udgift forsvinder alligevel ved det nye tiltag.

- Jeg har endnu ikke det fulde overblik over, hvilke transporter der vil blive omfattet af de nye gebyrer, siger Lars Falk, - men det viser sig jo, efterhånden som vi bliver kontaktet af vore leverandører, der er blevet præsenteret for de nye regler.

Der er røre i branchen, og det på et for alle parter skidt tidspunkt.

- Jeg foreslår, at transportørerne trækker denne nye procedure tilbage, og at vi ser på problemet og drøfter det samlet. Vi efterlyser en konstruktiv dialog, som er en forudsætning for en løsning, som alle kan være tilfreds med i fremtiden.

- Det er vores opfattelse, at problemer løses bedst gennem samtale - ikke ved nye, udokumenterede krav. Det er netop det, vi tager afstand fra, understreger Lars Falk, Coop Danmark.

-----