23948sdkhjf

En kostbar ide

Forslag om terrorsikring af transportkæden var for ambitiøst

Forslag om terrorsikring af transportkæden var for ambitiøst



Ideen om terrorsikring af alle led i transportkæden er en rent europæisk ide. Men udsigten til tocifrede milliardudgifter i euro alene i startomkostninger til europæisk erhvervsliv kombineret med en voksende skepsis over for nytte af de mange security-tiltag, gjorde at EU-Kommissionens forslag uspiseligt i flere EU-hovedstæder og i Europaparlamentet.

Da konsulentvirksomheden Norske Veritas rapport til EU-Kommissionen om en terrorsikring af hele transportkæden blev offentligt kendt, stod det hurtigt klart at regningen ville blive skyhøj.

Startomkostningerne blev spået til langt over 300 milliarder kroner for europæiske erhvervsvirksomheder og de årlige driftsomkostninger var beregnet til op mod 160 milliarder kroner.

Protestkoret var da også massivt, hvilket fik EU-Kommissionen til at gå i tænkeboks. Resultatet var da også et langt mindre kostbart og ambitiøst forslag fra EU-Kommissionen, hvor man lagde op til en høj grad af frivillighed for virksomhederne. Dem der ønskede eller havde behov at blive såkaldt 'sikre operatører' skulle naturligvis opfylde betingelserne i Kommissionens direktiv, mens de virksomheder, der ikke syntes det er umagen værd frit kunne lade være.

Men trods opblødningen, så rakte det ikke til en vedtagelse i hverken Ministerråd eller i Europaparlamentet.

Aldrig realiteter

I Ministerrådet nåede EU-Kommissionens forslag om terrorsikring af transportkæden aldrig til egentlige realitetsforhandlinger efter en række medlemslande med Tyskland i spidsen gjorde klart, at de ikke kunne sige ja til forslaget. Forbundsregeringen i Berlin frygtede, at opdelingen af virksomhederne i certificerede operatører og ikke-certificerede operatører, vil resultere i en opsplitning af transportkæderne. Sker det, vil det betyde et kraftigt pres på den allerede overbelastede europæiske infrastruktur, fordi logistikken bliver langt mere kompleks og ufleksibel.

I Europaparlamentet meddelte det liberale hollandske parlamentsmedlem Jeanine Hennis-Plasschaert, der er rapportør på området, at hun ikke kunne anbefale parlamentets medlemmer, at stemme for Kommissionens forslag. Hennis-Plasschaert har formentlig opbakning fra et flertal parlamentet. Rapportøren anbefalede i stedet EU-Kommissionen, at trække det nuværende forslag - hvilket reelt skal være sket lige inden jul - og i stedet fremsætte et mindre omfattende forslag i nær fremtid.

- Det er nødvendigt for at forhindre, at national lovgivning vinder indpas på området, udtalte Hennis Plasschaert.

Indgroet tvivl

Opfordringen fra parlamentets rapportør blev hilst velkommen i den internationale vognmandorganisation IRU, hvor tvivlen på den reelle værdi af den foreslåede terrorsikring er indgroet.

- Kommissionens forslag vil ikke effektivt bidrage til at øge sikkerheden, men i stedet pålægge erhvervslivet ekstra byrder og enorme finansielle omkostninger. Det vil ikke bare ramme transportsektoren, men hele økonomien i EU', hed det i en udtalelse fra IRU i midten af december.

IRU erkender behovet for et generelt sikkerhedssystem i EU, men ønsker at det bliver baseret på eksisterende globale systemer, som World Customs Organisations SAFE Framework og TIR-systemet. Hvis disse eksisterende systemer samkøres, vil myndighederne have adgang til de nødvendige informationer, vurderer IRU.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062