23948sdkhjf

Transport af farligt gods er IKKE svært!

ADR 2007 betyder ikke de store væsentlige ændringer i chaufførens hverdag, fastslår forfatterne til ny kompakt guide til transport af farligt gods

ADR 2007 betyder ikke de store væsentlige ændringer i chaufførens hverdag, fastslår forfatterne til ny kompakt guide til transport af farligt gods



- Ofte kan vi læse i forskellige artikler, at transport af farligt gods er noget meget besværligt noget. Men det er noget vrøvl, siger Douglas Racher og Jens Gjerløv, som netop har leveret begrundelsen for denne påstand, idet de har lavet en chaufførguide til transport af farligt gods, der fylder 40 side i A6-format - "brystlommeformat".

Guiden er lavet på foranledning af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros (BAR), og kommer på gaden her først i 2007.

For at sikre at chaufføren gennemfører en transport af farligt gods i henhold til gældende lovgivning er denne lille guide udarbejdet så chaufføren får et nemt, overskueligt og simpelt værktøj, der er bygget op i en logisk rækkefølge.

Guiden forudsætter naturligvis, at chaufføren har gennemgået et kursus og bestået farligt gods eksamen.

Men guiden skal ikke betragtes som et undervisningsværktøj eller lovstof men som et værktøj til løsning af dagligdags opgaver ved transport af farligt gods. Guiden er tilpasset ændringerne i 2007 udgaven af ADR konventionen, og vil løbende blive revideret. Næste gang senest år 2009.

Hensigten er, at guiden ikke kun skal komme på dansk, men også på andre sprog. Den er således ved at blive oversat til svensk, norsk og engelsk gennem samarbejdspartnere i henholdsvis Sverige, Norge og England, oplyser forfatterne

Målet har været, at så mange almindelige spørgsmål som muligt skal kunne løses ved hjælp af disse 40 sider. Guiden kan ikke og må ikke stå alene. Mere specifikke spørgsmål skal løses ved brug af ADR-konventionen, andet relevant lovstof, Farligt Gods håndbøger eller andet og mere uddybende materiale.

Vejledning i brug af guiden:

Målet er, at guiden giver en logisk arbejdsrækkefølge, det vil sige dokumenter, udstyr, læsning, lastsikring, afmærkninger og transportens gennemførelse og så videre. og alle transporter tager deres udgangspunkt i det lovbefalede transportdokument (fragtbrevet) som skal medbringes under transporten.

Både Douglas Racher og Jens Gjerløv arbejder til dagligt med undervisning og rådgivning inden for transport af farligt gods.

De fortæller, at de i undervisningssituationen ofte står over for elever, der har den opfattelse, at den undervisning de skal igennem er tør, besværlig og ekstrem kedelig.

- Stofområdet kan være kedeligt, indrømmer de begge, som derfor finder, at det underviserens vigtigste opgave at gøre området så spændende som muligt.

Heldigvis har de begge mange års erfaring inden for transportbranchen samt i henholdsvis brandvæsnet og færdselspolitiet, foruden undervisningsverden

Så derfor krydrer de undervisningen med, relevante forsøg, praktiske opgaver og henvisninger til hverdagen. Eleverne oplever på denne måde en fornuftig sammenhæng mellem det, såkaldte "kedelige" stof, og det, de skal være opmærksomme på, når de arbejder med farligt gods.

- I det efterfølgende har vi kort opremset ændringerne i ADR-2007 i forhold til ADR-2005. Af disse sider fremgår det, at der er nogle justeringer, konsekvensrettelser og få ændringer, der alle hovedsageligt henvender sig til afsenderen eller vognmanden, så de store væsentlige ændringer er der ikke tale om for chaufførens hverdag.

Materialet

Informationsmateriale om ADR 2007 som skal give et overblik over de vigtigste ændringer, der sker ved overgangen fra ADR 2005 til ADR 2007. Emnerne er udvalgt efter en formodning om, hvad der har størst almen interesse. Samtlige tekstændringer fremgår af følgende dokumenter (engelsksprogede): ECE/TRANS/WP.15/186, ECE/TRANS/WP.15/186/Add.1, ECE/TRANS/WP.15/186/Corr.1, ECE/TRANS/WP.15/186/Add.1/Corr.1 ECE/TRANS/WP.15/186/Add.2

Generel information handler om: Ikrafttrædelse af ADR 2007, Den danske udgave af ADR 2007, Overgangsbestemmelser, Undtagelser vedrørende transportens karakter, Transport i en transportkæde, omfattende sø- eller lufttransport,

Desuden defineres, Parternes sikkerhedsforpligtelser, Transportrestriktioner - tunneler

Der er desuden emner rettet især til afsendere og emner for transportører og emner mest for chauffører.

2007-udgaven af ADR træder principielt i kraft den 1. januar 2007, men der er i ADR 2007 fastsat en overgangsperiode således, at transporter indtil den 30. juni 2007 som udgangspunkt kan gennemføres i henhold til ADR 2005.

Den danske udgave af ADR 2007 forventes at være færdig i januar 2007. Teksterne vil blive offentliggjort på www.politi.dk

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063