23948sdkhjf

Stor Italiensk trailerproducent med mere end 75 års kompetence

85 procent af produktionen er tippeladstrailere

85 procent af produktionen er tippeladstrailere



Menci, der er stiftet helt tilbage i 1927, er en kendt Italiensk trailer, og Menci koncernen er også en af Italiens største trailerproducenter.

Der fremstilles årligt langt over tusind enheder. Sidste år nåede Menci helt op på 1550 enheder, hvoraf 75 procent gik til det italienske hjemmemarked. De resterende 25 procent blev eksporteret, hvor hovedmarkederne er Frankrig og Holland.

Produktionsanlægget har 30.000 m2 fabrik under tag og beskæftiger 155 medarbejder. Fabrikken er beliggende i Castiglion Fiorentino ved Arezzo på linien mellem Rom og Firenze.

Ud af den samlede produktion udgør tippelad og tippeladstrailere ca. 85 procent.

Tipperne bygges til gengæld i næsten alle tænkelige afskygninger, både som denne Månedens Køretøj, der er en halvrund version og almindelige firkantede tippelad.

MAN Odense kan det hele

I Danmark markedsføres Menci af MAN Odense A/S, der ejes af Jørgen Sehested Kjærgaard, som har ejet firmaet siden han overtog det fra sin far.

. Ud over at sælge og servicere nye MAN lastvogne, har man også en afdelingen for salg og udlejning af både lastvogne og trailere.

Denne afdeling, der har Ebbe Eilsø i spidsen, står for salg og servicering af Menci trailere i Danmark.

Afdelingen blev oprettet i sommeren 2004, fordi man mente, at det ville være et tiltag, der passende godt ind i forretningen, idet man jo havde alle de faciliteter til rådighed, som kræves i en udlejningsforretning, nemlig egen: dækafdeling, vaskehal, afdeling for montering og servicering af kølemaskiner, serviceværkstedafdeling og en tilknyttet smedeafdeling.

Udvidelse

Således står man hovedsagelig selv for servicering og syn samt vedligehold og udbedring af skader på det udlejede materiel. Selv om MAN Odense A/S flyttede til den nuværende adresse på Højmevej i Odense i år 2000, er man i øjeblikket i gang med at planlægge en udvidelse af serviceværkstedet med yderligere 1000 m2.

Det er planen, at denne udvidelse vil blive påbegyndt midt på året i år.

Totalt er der ansat 58 medarbejdere hos MAN Odense A/S, der ud over Menci, også forhandler UNICAR Furgonature køletrailere og Kraker "walking floor" trailere. Derudover råder virksomheden over en flåde af såvel Krone som Schmitz gardin- og køletrailere til udlejning. I dag har MAN Odense A/S ca. 75 trailere ude at rulle.

Det drejer sig først og fremmest om køletrailere, fordelt på såvel blomstertrailere som multitemperaturtrailere.

Desuden en del gardintrailere med forskelligt tilbehør (lift etc.), citytrailere til distribution, boxtrailere, walkingfloortrailere og tiptrailere. Desuden udlejes der også lastbiltrækkere og lastvogne med ladopbygninger efter behov.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063