23948sdkhjf

Opkræver tillæg ved Norgestrafik

Omkørslen efter jordskredet på E6 ved Munkedal udløser ekstra fragtomkostninger til danske transportkunder

Omkørslen efter jordskredet på E6 ved Munkedal udløser ekstra fragtomkostninger til danske transportkunder



Www.e-nyt.com har spurgt to store spillere på det skandinaviske transportmarked om, hvordan de forholder sig til den opståede situation efter jordskredet på den vigtige hovedfærdselsåre E6 mellem Gøteborg og Svinesund.

Naturkræfternes hærgen har udløst en ekstra afstand på transporter mellem Danmark og Norge for de transporter, som kører via Sverige til Norge.

Hos DSV Road A/S udtaler direktør for Nordens-division Per Olsen: - Vi er begyndt at opkræve et ekstra tillæg for transporterne til Norge. Vi er nødt til at have honoreret de ca. 60 km ekstra, der ofte betyder et ekstra tidsforbrug på en time. Nogle postnumre i Jylland og Fyn er dog undtaget tillægget, hvis transporterne foregår direkte med færge fra Jylland til Norge, siger han.

Flere former

Hos DHL blev vi henvist til transportkoncernens hjemmeside, hvoraf fremgår, at man ved fragtproduktet Europlus har indført et tillæg på 4,50 kr. pr 100 kg gods til Norge med et minimumstillæg på mindst 20 kr. pr forsendelse. DHL opererer med et såkaldt Europlus, Europack og et Euroconnect produkt. For Europack beregnes et tillæg på 1,50 kr. pr forsendelse, mens Euroconnect har de samme tillæg som Europlus dog med et maksimum på 600 kr. pr. forsendelse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078