Havne-konkurrence
Konkurrencerådet fastslår, at Danske Havnes standardlejekontrakt ikke begrænser konkurrencen. Fortsat monopoler i enkelte havne
Danske Havnes standardlejekontrakt benyttes af Danske Havnes medlemmer, når de indgår aftaler om udlejning af havnearealer. Standardlejekontrakten indeholder vilkår om bl.a. lejeregulering og omsætningsgaranti. Lejen har årligt reguleres med den procentvise ændring i nettoprisindekset eller et tilsvarende indeks.
Standardlejekontraktens omsætningsgaranti udgør en del af areallejen, det vil sige, en del af lejen betales via skibs- og vareafgifter, som lejeren tilfører havnen i forbindelse med godsomsætning over havnens kajkant.
Muligt at gribe indAreallejens størrelse er således betinget af, at lejeren garanterer udlejeren at tilføre havnen skibs- og vareafgifter af enten et bestemt beløb eller svarende til en fast procentsats af den årlige leje eller tons-omsætning, lyder det fra konkurrencestyrelsen, som har undersøgt sagen og fundet, at vilkårene ikke begrænser konkurrencen.
I en række havne er der tale om lokale monopoler, og derfor lagde Konkurrencerådet i sin vurdering bl.a. vægt på, at det forsat er muligt at gribe ind over for eventuelle tilfælde af misbrug af dominerende stilling i de enkelte havne, også i tilfælde hvor arealudlejningen i øvrigt sker i henhold til standardlejekontraktens bestemmelser.
-----