23948sdkhjf

Chevrolet fra Korea

Den nye Captiva er bygget på GM?s Daewoo-fabrikker i Sydkorea, selv om det store Chevy-logo på køleren giver lidt forvirring i billedet af køretøjets oprindelse. Men Captiva er faktisk et temmelig europæisk køretøj, når man ser på design. Det skyldes først og fremmest, at Chevrolet Captiva er designet på General Motors tegnestuer i Europa og i Australien.

Dermed har Captiva fået et meget harmonisk design både ude og inde, hvilket gør Captiva til en af de mest visuelt tiltrækkende SUV?ere på det danske marked ? hvis man altså ikke går efter det rå 4X4 look.

Der er forholdsvis god plads bag rattet, så selv fører med lange ben bør kunne finde en komfortabel kørestilling.

Kabinen er indrettet med glimrende ergonomi og betjeningen hører til i den konventionelle ende ? tak for det.

Køreegenskaberne er pæne og forudsigelige, med de naturlige begrænsninger der følger med en så tung og høj bil. Captiva har ESP som standard, sammen med naturligvis ABS bremser med bremseassistent, Aktiv roll over beskyttelse, samt Level Ride Suspension, der sikrer en optimal komfort.

Captiva har seks airbags.

Chevrolets nye SUV har naturligvis, hverken reduktionsgear eller differentialespærre, som man finder det på rigtige 4X4-biler. Captiva trækker som standard på forhjulene, men når forholdene kræver det, så fordeles op til 50 procent af trækkraften automatisk til bagakslen.

Fløjslbløde gearskifte

Chevrolet har valgt en lidt kedelig commonrail dieselmotor til den nye Captiva. De to liters slagvolumen giver på papiret respektable 150 hk. og en drejningsmoment på 320 Newtonmeter. Men sidstnævnte leveres først fra 2.000 omdrejninger i minuttet, hvilket er lidt for sent ? især hvis der er noget på krogen. Kombineret med det i øvrigt fløjlsbløde automatgear, der eksempelvis stjæler 1,6 sekunder af accelerationen fra 0-100, sammenlignet med versionen med manuelt gearskifte, så er Captiva ikke nogen sprinter i dieseludgaven. Automatgearet koster 15.000 kroner før moms.

Har man mod eller behov for mere potente hypper, så leveres Captiva med en V6-benzin-motor, der formentlig giver lidt mere amerikansk ?feel? bag rattet.

Transport-Tidende har kun gennemført en begrænset test af Captiva i terræn, men bilen ser ud til at kunne begå sig fint i SUV-feltet.

Varerummet er regulært ombygget og der er gjort lidt ekstra ud af afskærmningen bag chaufføreren, hvor ?Captiva? og Chevrolet-logoet er skåret ud i den perforerede metalplade.

Højt udstyrsnivau

Chevrolet Captiva er et særdeles interessant bud på en gulplade SUV. Hvis det lykkes at markedsføre bilen som en Chevrolet i stedet for en Daewoo, så spiser det danske marked gerne den lidt høje prissætning, der slås af flere oplagte konkurrenter. Med til ligningen hører også, at Captiva har en ganske høj udstyrsgrad.

Captiva Van kan købes til priser fra 189.995 før moms. Dieselmodellerne starter ved 209.995, mens V6?eren starter ved 259.995 før moms.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11