På forhånd har vi set noget af den sædvanlige torden om risiko for storkonflikt, som denne gang har udspring i samfundets store vækst og manglen på arbejdskraft garneret med udmeldinger om, at fagbevægelsen har tilbagegang i medlemstallet med deraf følgende behov for at vise markante løn-resultater.

På ALT-området, hvor sekretariatschef Andre Rouvillain repræsenterer arbejdsgiversiden tager man det roligt. Det er rutinerede forhandlere som mødes på hver sin side af bordet, Andre Rouvillain lægger ikke skjul på, at det er konkrete diskussioner, der optager parterne frem for bombastiske udmeldinger og teatertorden.

- Vi kender hinanden godt og behøver ikke bruge tid på paroler og teater. Vi har i ATL og 3F efterhånden opnået en god tillid til hverandre og kan derfor skrælle det overflødige væk og hurtigt komme ind til kernen i forhandlingerne, siger han.

Foreløbig har der været to møder, hvor man har nedsat nogle udvalg og lige følt hinanden på tænderne.

Overenskomsterne løber til den 1. marts 2006, men ifølge Andre Rouvillain, der har været med i 11 år, er det umuligt at sige noget på forhånd om, hvornår og hvordan man kan nå til enighed. Det afhænger helt af situationen. Og spørgsmålet om konflikt handler både om, det hele forløbet og hvor meget man hver især kan tåle af ofre på sagen.

- Hver overenskomstsituation er forskellig fra den foregående. Man kan egentlig undre sig over, at de kan være så forskellige.

Sidste gang ? i 2004 ? spillede det da ind, at det gik godt i samfundet, men det var ikke noget dominerende tema. Det var snarere et emne som barselsfond, der var i fokus. I 2000 var man endnu præget af, at der i 1998 var konflikt, så alle var noget skeptiske. Og i 1998 havde vi jo konflikten som nok især skyldtes frustration omkring spørgsmål om frihed, som man ikke kunne komme igennem med.

- Det eneste sikre er, at der nok skal komme en ny overenskomst, uanset hvad. Det er ligesom med foråret. Vi ved det kommer, men det kan godt trække ud. Det afhænger også af, om vi kan selv kan nå til enighed parterne imellem, eller om forligsmanden skal ind i billedet, forklarer Andre Rouvillain.

Han peger på, at det naturligvis også spiller en rolle, hvilke forventninger der er i baglandet hos hver af parterne. Desuden er underorganisationerne bundet op af krav fra deres respektive hovedorganisationer, LO og DA. På arbejdsgiversiden har man en koordineringsfunktion i Dansk Arbejdsgiverforening, så en gruppe ikke kan indgå en overenskomstaftale, som er uspiselig for de andre ? f.eks. ved at indgå en dyr aftale, som måske løser et akut arbejdskraftmangel-problem på ens eget område, men som de andre ikke har samme behov for og ikke kan leve med.

Traditionelt er der en klar afsmitning til andre områder, og derfor er det typisk de store ? industriens område ? som gør sig færdig først for at lægge niveau for, hvor store eller hvor små omkostningsstigninger man kan lande på ? og hvad prisen skal være. Ingen af parterne rokker sig uden at få noget for det.

- Vi har ikke noget bestemt hovedtema på vort område, men det er klart, at den aktuelle situation med økonomisk vækst i samfundet og mangel på arbejdskraft spiller ind.

Der er jo altid den traditionelle interesse-konflikt. Lønmodtagerne vil gerne sælge deres arbejdskraft så dyrt som muligt, vi vil gerne have dem så billigt som muligt. Det er helt klassisk. Det er et slagsmål, som vi skal igennem, men så har vi en lang række øvrige punkter i overenskomsternes tekster, som vi hver for sig kan ønske ændringer i, forklarer han.

- Det er blevet sådan, er det normalt er industrien, som bryder igennem først og lægger sporet på mindstelønsområdet, og så vi bryder vi igennem Normallønsområdet. Vi bryder igennem på normallønsområdet, siger han.

På industriens område har arbejdsgiverne bl.a. lagt vægt på at opnå større fleksibilitet i arbejdstiderne. Det er ikke det vigtigste for ATL.

- Vores overenskomst har allerede taget højde for den sag. Selvfølgelig er det vigtigt med fleksibilitet, men det er ikke et fundamentalt spørgsmål for os. Vi er så langt, at det mest er nuancer, der handler om.

I det hele taget har vi et godt samarbejde med 3F omkring teksterne i overenskomsten, hvor vi ? ud over de interessemodsætninger der altid er til stede ? har kunnet enes om mange af de praktiske ting, som betyder noget i virksomhedernes dagligdag

Samtidig lægger begge parter vægt på, at der ikke skal være nogen skjulte dagsordener i overenskomsten. Den skal være nem at læse og forstå ? og bruge i praktisk. Vi har vænnet os til at stole på hinanden.

Andre Rouvillain regner med, at der nok vil være relativt tavs omkring forhandlingsforløbet den næste måneds tid, hvor parterne gnaver sig gennem papirerne og holdningerne.

- Om vi når at blive færdige inden forligsmanden kommer ind i billedet, ved vi ikke, men vi går på med krum hals, siger han.

- Nattesæde slipper man næppe for. Selv om man kunne sige at det ideelle ville være, at man bare kunne sørge for, at det hele var på plads i god tid, så er det så store interesser der står på spil at alle bliver ved til det sidste. Det er lange arbejdsdage ? af og til på flere døgn. Men det er typisk sådan at man begynder forfra om morgenen og så arbejder sig tættere og tættere på hinanden i dagens og aftenens løb. Hvis man så afbryder og går hjem, så er det som om man skal begynde forfra, når man starter igen, siger han.

-----