Godt nytår!

Som læserne vil vide, markerede det netop overståede årsskifte sammenlægning af såvel kommuner og politi- og retskredse, og umiddelbart før jul havde jeg bl.a. den lidt vemodige fornøjelse at være forsvarer i den allersidste domsmandssag, der blev behandlet ved Retten i Brædstrup, inden retten blev underlagt Horsens retskreds.

Retten i Brædstrup rundede i øvrigt, sammen med Retten i Korsør og Retten i Horsens, året af med at frifinde 3 af mine klienter ? alle vognmænd ? der hver for sig havde ?fået myndighederne på nakken? for hhv. sager om højresvingspåkørsel, vold og tilbagekaldelse af kørselstilladelser.

Alle tre vognmænd havde frem til domsafsigelsen været udsat for et stærkt psykisk pres, og da alle blev frifundet, kunne julefreden sænke sig, i hvert fald i 3 danske vognmandshjem.

Højresvingssagen og voldssagen vil jeg kommentere nedenfor, og den tredje sag, som drejer sig om tilbagekaldelse af kørselstilladelser, vil jeg kommentere i næste nummer af Danmarks Transporttidende.

I den ene sag, hvor der blev afsagt dom den 22. december 2006 var den følelsesmæssige belastning på grund af et langt tidsforløb forstørret, mere end rimeligt er, som følge af ikke nødvendigvis langsom sagsbehandling hos myndighederne, men i lige så høj grad som følge af uheldige omstændigheder med vidner, der fik forfald og lignende årsager til udsættelser.

Sagen tog sit udspring den 23. marts 2005, hvor en vognmand med lastbil og sættevogn foretog et fra Teglmanns Allé/Caspar Brands Plads mod nord i Korsør og var svinget til højre i Inderhavnen, hvor han påkørte en cyklist. Som det efterfølgende hed i anklageskriftet, var svinget sket ?uden at udvise fornøden agtpågivenhed, idet han ikke sikrede sig, at svingning kunne ske uden ulempe for cyklister, der kørte ligeud, hvilket medførte, at han påkørte (cyklisten), der cyklede på cykelstien i samme retning, og som derved pådrog sig flere brækkede ribben, en delvist sammenklappet lunge samt betydelige bløddelslæssioner på højre underben med langvarig hospitalindlæggelse samt varig skade til følge.?

Jeg har tidligere her i spalterne beskrevet flere højresvingsulykker og de paragraffer, der som regel kommer i spil ved den slags ulykker, og i denne sag var der tillige nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten.

Vognmanden forklarede i retten, at han kørte ad Teilmanns Allé mod nord. Han havde en bil foran sig frem mod lyskrydset og holdt sig i højre bane, hvor man både kan svinge til højre og køre lige over. Både bilen foran ham og han selv holdt for rødt lys. Der blev rødt, lige idet de nåede frem til krydset. Han gav tegn til højresving, da han nåede frem til krydset, idet han besluttede sig for at holde en pause på pladsen på grund af trafikken i Korsør by. Der var ingen cyklister at se på cykelstien, da han kørte frem mod lyskrydset.

Da det skiftede til grønt lys, kørte bilen foran ham lige over, og han satte langsomt lastvognen i gang. Han har kørt højst 25 km/t. For at få sin anhænger med rundt i svinget, skulle han langt frem i krydset, før han kunne påbegynde svingning. Da han var nået langt nok frem, påbegyndte han svingning. Han orienterede sig under hele svingningen i spejlene til højre for at sikre sig, at han ikke påkørte cyklister. Fodgængerne, der skulle lige over, havde rødt lys.

Efter at have påbegyndt svingningen, hørte han pludselig et skralder og troede først, at nogen havde ramt hans bagende. Han standsede straks vognen og steg ud, hvorefter han så et ben stikke ud ved bilens forende i venstre side. Han så post spredt ud på vejen og en cykel liggende ved lastbilens venstre side ved hjørnet ved døren. Straks da han så et ben stikke ud ved forhjulet, steg han ind i vognen igen og bakkede ca. 10 cm. tilbage. Herefter hævede han vognen, så den pågældende kunne trækkes fri.

Det var hans opfattelse, at han ville have set en cyklist, der holdt helt fremme for rødt i krydset, idet stoplinjen for cyklisterne er længere fremme end for motorkøretøjer. Hvis det forholder sig sådan, at cyklisten er passeret højre om og op på fortovet, har han været uden for synsvinkelen i lastvognens spejle.

Cyklisten forklarede bl.a. at han den pågældende dag kom kørende på sin postcykel. Han holdt for rødt lys ved stoplinien inde ved kantstenen i højre side på Teilmanns Allé. Hans hensigt var at køre lige over i krydset, når der blev grønt. Han holdt helt stille i krydset og husker ikke, hvor længe han holdt for rødt. Han havde kun lidt overskydende post mv. med i sin taske, da han netop havde afsluttet sin omdeling og var på vej retur til arbejdspladsen. Han mente, at han var den eneste cyklist på stedet og registrerede ikke, hvad der holdt på kørebanen til venstre for ham.

Da der blev grønt lys, kørte han frem i krydset. Han mente ikke, at han kørte i selve fodgængerfeltet eller til højre for dette igennem krydset. Han var kendt på stedet og havde kørt der næsten dagligt i en årrække. Han lagde ikke straks mærke til køretøjer, som skulle svinge til højre.

Ude i krydset så han pludselig en skygge til venstre. Han drejede hovedet og så en lastbil på sin venstre side, men han fortsatte selv frem i krydset. Siden registrerede han, at lastbilen drejede mod højre og i hans retning. Han viste ikke, hvor stærkt lastbilen kørte, men han kunne ikke undvige den og blev påkørt af den og ramt af dens front. Han var på det tidspunkt ca. nået ud til midten af den vej, han skulle passere i krydset. Han vidste ikke, hvor mange sekunder der gik, fra han satte i gang og til, at han blev ramt af lastbilen.

Cyklisten forklarede yderligere, at han som følge af uheldet havde været indlagt i 2 ½ måned i alt.

Årsagen til sagens langsommelige behandling ved retten var først og fremmest, at et vidne til færdselsuheldet, som i mellemtiden havde taget ophold på Grønland, af samme årsag ikke havde kunnet give møde første gang, sagen var berammet i retten.

Da sagen kom for anden gang, og vidnet mødte op, var der gået ca. 20 måneder fra uheldet, og hans erindring om det skete var naturligvis ikke helt så frisk som tidligere, og i hvert fald kunne det konstateres, at han ikke forklarede helt i overensstemmelse med det, der i sin tid var forklaret til politirapporten. Bl.a. derfor var de objektive konstaterbare kendsgerninger ? stopliniernes placering, fodgængerfeltets lidt specielle placering, påkørselsstedet bedømt ud fra skrabemærker mv. ? af ganske afgørende betydning. Som det vil fremgå nedenfor, lagde retten da heldigvis også vægt på logikken i de objektive forhold sammenholdt med de divergerende forklaringer.

Efter bevisførelsen lagde retten nemlig til grund, at vognmanden holdt for rødt lys efter en personbil på ulykkesstedet og skulle svinge ind på en plads til højre. Han skulle ved manøvren passere det felt i krydset, der er markeret for cyklister, som skal ligeud, og passere fodgængerfeltet til højre. Stoplinien for cyklister var placeret længere fremme i krydset end stoplinien for motorkøretøjer.

Retten lagde på baggrund af det foreviste rids, der viste parternes placering i uheldsøjeblikket og de fotos, der var taget på uheldsstedet, inden tiltaltes lastbil blev fjernet, til grund, at vognmanden var nået så langt rundt i sit højresving, at førerhuset på lastbilen havde passeret feltet for cyklister og var nået gennem fodgængerfeltet til højre, således at påkørslen skete umiddelbart på kanten af fodgængerfeltet ind mod den plads, som vognmanden ville svinge ind på.

Det blev endvidere lagt til grund, at cyklisten blev ramt af fronten af vognmandens lastbil ved venstre forhjul, og således ikke af lastbilens højre side, hvilket ville have været mest naturligt, hvis parterne var sat i gang samtidigt efter rødt lys og cyklisten var kørt lige over i krydset, mens vognmanden havde påbegyndt svingning til højre.

Retten fandt herefter, at oplysningerne om parternes placering umiddelbart forud for ulykken og omstændighederne omkring påkørslen i øvrigt var så uklare, at det blev fundet betænkeligt at lægge til grund, at cyklisten og vognmanden begge havde holdt for rødt lys i krydset og var sat i gang samtidigt, da det blev grønt lys.

Hertil kom, at det efter vognmandens forklaring blev lagt til grund, at han holdt stille for rødt lys i krydset, og da det blev grønt lys, satte langsomt i gang og påbegyndte svingning, mens han orienterede sig i spejlene. Med erklæringen om tiltaltes lastbil blev det anset for godtgjort, at spejlene gav det foreskrevne udsyn. Det blev af retten desuden lagt til grund, at vognmanden gav tegn til højresving med blinklyset.

Retten fandt herefter ikke, at der var ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at vognmanden havde handlet uagtsomt i en sådan grad, at han havde overtrådt straffelovens § 249. Han blev af retten derfor frifundet for denne del af tiltalen.

Af de anførte grunde fandt retten det heller ikke godtgjort, at vognmanden havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor han tillige blev frifundet for påstanden om frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.

Uanset dette, havde vognmanden imidlertid ved i forbindelse med højresvingningen at påkøre cyklisten ved fodgængerfeltet undladt at optræde hensynsfuldt og udvise den fornødne agtpågivenhed og ikke sikret sig, at svingningen kunne ske uden ulempe for cyklisten. Vognmanden blev derfor af retten fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1 og § 26, stk. 6.

Vognmanden fik, som det næsten altid sker i den slags sager, en symbolsk bøde på 1.000 kr., og et fremsat erstatningskrav blev afvist, ligesom retten bestemte, at statskassen som følge af sagens udfald skulle betale sagens omkostninger.

Den anden sag drejede sig om en vognmand, der havde set sig gal på en chauffør, der var på lærlingekontrakt, idet chaufføren efter vognmandens opfattelse ikke udført sit arbejde ordentligt, bl.a. ved at han var kørt hjem med bilen i stedet for at køre ud med gulve.

Chaufføren anmeldte efterfølgende vognmanden for vold, og der blev rejst tiltale efter straffelovens § 244, der lyder:

Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Vognmanden blev tiltalt ved, som det hed i anklageskriftet, ?den 19. oktober 2006 ca. kl. 11.20 på parkeringspladsen ud for (vognmandsfirmaet) flere gange at have smækket en bildør ind i brystet på (chaufføren), mens denne forsøgte at sætte sig ind i bilen, hvorefter vognmanden greb chaufføren i kraven og kastede ham ned på jorden?. For denne forseelse havde anklagemyndigheden krævet ubetinget fængsel i 40-50 dage.

Som alle lignende sager skulle denne sag naturligvis afgøres på baggrund af en konkret bevisvurdering fra domsmandsrettens side. Chaufføren forklarede, at han, i forbindelse med at han skulle fratræde sin stilling, havde haft et længere skænderi med vognmanden, hvorefter den i anklageskriftet ovennævnte episode skulle have været foregået.

Vognmanden, dennes kone, der arbejdede på kontoret, og en disponent forklarede i retten anderledes, og den juridiske dommer og de to lægdommere, der udgør domsmandsretten må således i sidste ende afgøre, hvem de tror mest på.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at chaufføren den 19. oktober 2006 henvendte sig på kontoret for vognmandens virksomhed, og at han her havde en drøftelse med tiltalte i anledning af ophøret af den indgåede lærlingekontrakt.

Retten lagde endvidere til grund, at vognmanden fulgte efter chaufføren ud fra kontoret, men fandt ikke, at der mod tiltaltes bestridelse og forklaring, der til dels støttes af den forklaring, der er afgivet af disponenten, var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at vognmanden også fulgte efter chaufføren hen til dennes bil og udsatte ham for vold som beskrevet i tiltalen.

Retten lagde herved tillige vægt på den forklaring, der blev afgivet af vognmandens kone, hvorefter hun forblev på virksomhedens kontor under episoden og ikke ? som forklaret af chaufføren - efterfølgende kom til stede på gårdspladsen (og dermed ikke havde kunnet se, hvad der eventuelt var foregået).

Vognmanden blev af retten på denne baggrund frifundet, ligesom han tillige blev frifundet for det rejste krav på betaling af erstatning og godtgørelse.

Det var så to af de glade vognmænd. Som sagt vil jeg indgående behandle den ret principielle sag om tilbagekaldelse af kørselstilladelser i næste nummer af Danmarks Transport-Tidende.

-----