Højresvings-spejlkamera
FDL kritiserer overvejelser i partiet Venstre om forsøgsordning med lastbil-sidespejl med indbygget vidvinkelkamera – Slå koldt vand i blodet med nye opfindelser, lyder det fra FDL
Til trods for, at det netop er offentliggjort, at antallet af dræbte i forbindelse med højresvingende lastbiler i løbet af 2006 næsten er halveret, overvejer Venstre ny forsøgsordning. En ordning, der endnu en gang vil betyde, at vognmændene skal punge ud til endnu et forsøg, som ingen aner effekten af, lyder en kritisk kommentar fra FDL, som peger på, at Venstres ny trafikpolitiske ordfører, Kristian Phil Lorentzen, tilsyneladende går ind for en forsøgsordning med et ny sidespejl med indbygget kamera til ca. 5.000 kr.
FDL hilser naturligvis fornuftige tiltag, der kan være med til at reducere ulykker, hjerteligt velkommen. Men vi falder altså ikke på halen, fordi et firma opfinder et spejl med kamera og præsenterer det for nogle politikere, fastslår FDL.
-----