Ikke alene er der overenskomstforhandlinger, der er også en arbejdskraftmangel, som vi vel næppe nogensinde har set magen til samtidig med, at økonomien farer frem uden, at der ser ud til at være nogen ende på den.

Vi ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen, men med den mildhed i luften, som midt i vintermørket får planterne til at tro, at det er forår, kan måske også forplante sig til opsvinget. I hvert fald er de spådomme om, at ?nu vender det?, som lejlighedsvis dukker op, hver gang blevet gjort til skamme.

Alligevel er der grund til at tænke sig om. Selv om det langt fra er alle transportvirksomheder, som henter store overskud, så går det mange steder så fint, at man må spørge sig selv om ikke det er i gode tider, at man skal tage hul på fremtiden og kigge på de investeringer og udviklingstiltag, som skal bane vejen for at fastholde de resultater, man har opnået.

Midt i travlheden er det nødvendigt at se på, om man får nok ud af sine anstrengelser, om man gør tingene smart nok, om man får det udbytte der skal til at sikre, at det hele ikke blot er en periode med ekstraordinært meget om ørerne, som en dag slutter uden, at man har fået det ekstra ud af den, som der nu er chance for.

Nogle transportvirksomheder er begyndt at se nærmere på, om alle kunderne fortjener al den opmærksomhed ? og måske rabat ? som man har været vant til at yde for at fastholde deres loyalitet. Ikke for enhver pris, siger nogle virksomheder, der kigger lige så meget på rentabiliteten, som på antallet af opgaver.

Foreløbig er der intet der tyder på, at transportarbejdet bliver mindre, hverken herhjemme eller på internationalt plan. Men det betyder ikke, at den hellige grav er vel forvaret for den enkelte virksomhed. Konkurrencen er fortsat indædt, så behovet for hele tiden at tilpasse sig udviklingen formindskes ikke ? tværtimod vil der være krav om konstant fleksibilitet og kreativitet.

Og der er hele tiden en fare for, at transporterhvervet bliver offer for sin egen succes. En fare for at vejene propper så meget til, at man ikke kan fastholde den næsten enestående rettidighed, som har præget det danske transporterhverv.

Det kræver en stadig større margin, holde den lovende leveringstid, fordi infrastrukturen ikke er fulgt med udviklingen i transporten, som jo afspejler samfundets udvikling. Og samtidig er der pres på vognmænd og chauffører om ikke alene at leve op til de fuldt berettigede krav til trafiksikkerhed men også overholde et sæt komplicerede regler om køre-hviletid samtidig med, at enhver småforseelse nidkært forfølges med bål og brand og konkrete trusler på levebrøddet.

Her ligger den virkelige udfordring for transportbranchen. Hvordan får man et fornuftigt samspil med politikerne, som har til opgave at sørge for, at rammerne for en sund transport er i orden. Få har medlidenhed med virksomheder, der får bøder for at blæse på reglerne og trafiksikkerhed, men det handler om at bevare det høje niveau, som kendetegner langt hovedparten af dansk transport.

Som DTLs nye formand, Jørgen Egeskov er inde på i dette nummer af Transport-Tidende, så er transportens effektivitet i mange situationer så stor, at man dårligt lægger mærke til, at opgaven bare er løst. Varerne er leveret gnidningsløst. Det er bare en selvfølge, som man ikke vier den store opmærksomhed. Men i virkeligheden er det jo selve indbegrebet af kvalitet.

Det har branchen fortjent at blive anerkendt for. Det skal fastholdes, opmuntres og til stadighed udbygges. I alles interesse.

-----