23948sdkhjf

Et spørgsmål om pris

Selv for Jysk er transportudbuddet vel et spørgsmål om at betale den rette pris

Selv for Jysk er transportudbuddet vel et spørgsmål om at betale den rette pris



Jysk, der tidligere hed Jysk Sengetøjslager, har tilsyneladende problemer med at få transporteret sine produkter med danske transportører. I Jyllands-Posten i dag , opfordrer direktør Lars Larsen til politiske initiativer, der kan sikre danske virksomheders konkurrenceevne, fordi transportbranchen plages af chaufførmangel, samtidig med, at udgifter til lastbiltransport stiger voldsomt.

- Efterspørgslen betyder at udgifterne nærmest ryger uhæmmet i vejret. Derfor forhandler vi i øjeblikket med en række udenlandske transportfirmaer, selv om vi helst ville benytte danske lastbiler, udtaler Lars Larsen til avisen.

Fordyret drift

Det er dog sådan, at selv transport har en pris, og der kan man nok ikke bare nøjes med at komme et godt tilbud, fordi vognmændene på trods af det store transportbehov, stadigvæk oplever større omkostninger.

Det skyldes ikke mindst overgangen til nye arbejdstidsregler, som betyder en fordyret drift på lønsiden kombineret med en mindre effektivitet. Dertil kommer højere oliepriser, der de seneste tre år har haft en himmelflugt og nye miljøkrav, der betyder investeringer i dyrere lastvogne. Det er jo klart for de fleste at en ny Euro 4 eller 5 klassificeret lastvogne, er dyrere i anskaffelse end en tilsvarende Euro 3 lastvogn.

Vognmændene kan ikke blot få et ”godt tilbud” på chaufførløn, dieselolie, AdBlue, vejbenyttelsesafgift og lignende.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062