23948sdkhjf

OM Transport fortsætter

Ole Mortensen afhænder 75 procent af sine aktier i entreprenørforretningen, men fortsætter med vognmandsvirksomheden, der dog er til salg

Ole Mortensen afhænder 75 procent af sine aktier i entreprenørforretningen, men fortsætter med vognmandsvirksomheden, der dog er til salg



Entreprenør og vognmand Ole Mortensen har netop afhændet 75 af aktiekapitalen i Ole Mortensen Entreprenørforretning A/S til ingeniør Harald Baltzer Frederiksen fra Sønderborg og Bjarke Lütje Hansen, Risskov.

Sidstnævnte er indtrådt i direktionen, hvor han har afløst Ole Mortensen, der fortsætter med at drive vognmandsforretningen Ole Mortensen Transport A/S. Til Horsens Folkeblad udtaler Ole Mortensen, at penge betyder en masse, men det betyder mere, at OM kører videre.

Alt er til salg

Med hensyn til den fremtidige drift af vognmandsforretningen, siger Ole Mortensen, at det kan han ikke udtale sig om, men kommer der én og vender sparegrisen på hovedet over mit skrivebord, kan det da være. På det efterfølgende spørgsmål, om der er nogen konkrete bud på transportdelen, svarer Ole Mortensen. På et tidspunkt skal det da afhændes, og bortset fra min kone har jeg alt til salg.

OM Transport A/S råder over 35 tilladelser til godstransport mod betaling og omfatter såvel entreprenørkøretøjer som specialtrailere, lette blokvogne og højt specialiserede kranvogne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063