Transport af farligt gods er IKKE svært
ADR 2007 betyder ikke store væsentlige ændringer for chaufførens hverdag, vurderer Douglas Racher og Jens Gjerløv, der står bag en ny chaufførguide
- Tit og ofte kan vi læse i forskellige artikler, at transport af farligt gods er noget meget besværligt noget. Det er noget vrøvl, siger Douglas Racher og Jens Gjerløv, som underbygger deres påstand ved at lave en chaufførguide for transport af farligt gods, der fylder 40 sider i A6-format – â€brystlommeformatâ€.
Guiden er lavet på foranledning af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros (BAR), og kommer på gaden først i 2007.
Et nemt værktøj
For at sikre at chaufføren gennemfører en transport af farligt gods i henhold til gældende lovgivning er denne lille guide udarbejdet med det formål at give chaufføren et nemt, overskueligt og simpelt værktøj, der er bygget op i en logisk rækkefølge. Guiden forudsætter naturligvis, at chaufføren har gennemgået et kursus og bestået farligt gods eksamen. Guiden er et værktøj til løsning af dagligdags opgaver ved transport af farligt gods og skal ikke betragtes som et undervisningsværktøj eller lovstof.
-----