Nytænkning i transportvirksomhederne
Er nytænkning en sport, mindre og mellemstore transportvirksomheder i Danmark, træner i?
Måske er situationen, at den typiske repræsentant for virksomheder i det størrelsessegment allerede har nået sit ambitionsniveau med det triste og udsigtsløse resultat til følge, at der ikke længere er noget at stræbe efter. Villaen, Volvoen og Vovsen er indkøbt - det var de ultimative mål - og er det ikke nok?
Men måske er situationen den diametralt modsatte. Transportvirksomhedens innovative ejer, der har oparbejdet et godt og sundt grundlag for fremtidige aktiviteter, har skrivebordsskuffen fuld af nye projekter, planer og utraditionelle idéer, som han ønsker implementeret. Men han mangler den viden og det overblik, der skal til for at omsætte idéerne til konkrete tiltag - og til succes.
Begge virksomheder ville være godt hjulpet med en udefra kommende højtuddannet medarbejder med viden om og træning i at sætte problematikker i fornuftig sammenhæng og skabe nytænkning i virksomheden, og dermed bringe den fra ét niveau til det næste.
ITD, eksportvognmændenes interesseorganisation, har set behovet og sat sig i spidsen for et projekt, der omhandler integrering af akademikere hos medlemsvirksomhederne.
Og det har været en stor succes.
Opløftende resultaterPoul Bruun, underdirektør i ITD siger:
- Hvis vi tager et øjebliksbillede af projektet den 6. november i år, havde vi på det tidspunkt udsendt 40 invitationer til udvalgte medlemsvirksomheder. Der var ingen specielle udvælgelseskriterier, men det var alle virksomheder, som vi mente ville profitere ved at få tilbudt hjælp. Størrelsesmæssigt tilhørte de det mellemstore segment.
- Ud af de 40 invitationer, vi har udsendt til medlemsvirksomhederne, var der interesse fra de 24, - det vil sige, at svarprocenten fra starten var omkring 60 - hvilket er højt. I løbet af kort tid havde vi arrangeret 24 møder mellem forskellige virksomheder og en konsulent fra vores projektpartner, Syddansk Universitet og Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK).
- Det umiddelbare resultat af disse møder var også opløftende: Ud af de 40 inviterede virksomheder, blev der skabt elleve nye akademikerstillinger, hvoraf otte akademikere allerede er ansat i faste jobs. Endnu er tre jobs opslået som ledige. Derudover er der den yderligere gevinst, at tre studerende i øjeblikket er i gang med at skrive projekter i danske transportvirksomheder.
Projektet fortsætter- Resultaterne af den første indsats har været så gode, at de oversteg vore egne forventninger fortæller Poul Bruun. - Der er ingen tvivl om, at der er et behov for uddannelse og overblik i virksomhederne, og vi fortsætter projektet, så længe der er grundlag for at arbejde med at højne professionalismen i transporterhvervet.
- Målet er at inspirere og hjælpe medlemsvirksomhederne, så de kan klare sig fremadrettet. Her er den langsigtede og strategiske planlægning nødvendig, fordi transporterhvervet bliver mere og mere omfattende og mere og mere komplekst. Globaliseringen gør transportopgaverne både større og vanskeligere, og det bliver mere udfordrende at lede en transportvirksomhed i fremtiden. Derfor er behovet for andre typer medarbejdere i transportvirksomhederne voksende.
Akademikernes styrkerAkademikernes indtog i transporterhvervet ligger ikke lige til højre fod. Var der nogen der sagde fordomme, holdningsforskelle, kulturforskelle?
Men når behovet for nytænkning er til stede, og akademikerne kan levere varen, falder det andet vel også på plads. I hvert fald er der flere eksempler på, at en større eller mindre transportvirksomhed har ansat højtuddannede til at løse specifikke opgaver, eller måske endog et helt problemkompleks.
- Højtuddannede har typisk en anden indgangsvinkel til problemstillinger generelt, fortæller Poul Bruun. - De er teoretikere, mere end praktikere. De er uddannet i at tænke i sammenhænge, i stedet for konkrete problemstillinger, de kan sætte spørgsmålstegn ved nogle procedurer, som har vundet hævd alene takket være alderen. De er gode til at identificere problemer og komme med kreative løsningsmodeller som styrker konkurrenceevnen i fremtiden. De er uundværlige til at understøtte og bygge videre på vognmandens iværksætter-gen.
Regeringen lagde ud - ITD fortsætterITD's akademikerprojekt understøttes blandt andet af regeringens Akademikerkampagne, der blev igangsat i 2004 som følge af den store ledighed blandt akademikerdimittender.
Første afdeling af kampagnen kørte til og med december 2005 - og også med fine resultater. Her viste det sig, at ledigheden for nyuddannede akademikere i september 2005 var faldet med 10 procent i forhold til samme måned året før. Og derfor fortsætter projektet også med Akademikerkampagne II, der fokuserer på konsolidering, jobmatch, udvidet samarbejde mellem virksomheder og universiteter og udvidet vidensdeling.
- Tallene viser, at der har været et akut behov for at introducere nytænkning og udvikling i transporterhvervet, fastslår Poul Bruun. - Projektet har været en succes, og derfor fortsætter vi også, så længe interessen er der. Staten understøtter i øvrigt ordningen økonomisk ved at give tilskud på op til 10.000 kroner per måned i op til ét år i forbindelse med ansættelse af en akademiker - nyuddannet eller ikke (Videnpilotordningen).
På forkant
- ITD er forpligtet til hele tiden at søge at forbedre medlemsvirksomhedernes platform for fremtidige aktiviteter, så de har den bedst tænkelige baggrund for at klare sig i fremtidens konkurrencemiljø. Vi er ofte på forkant med udviklingen - jeg tænker på vores miljøsatsning for 10 år siden, men det viser sig i dag, at den har båret frugt. Med akademikerprojektet var vi også tidligt ude, men her var det forespørgsler fra nogle af medlemmerne, der ansporede os til at indlede et samarbejde med Syddansk Universitet.
- Det var en chance vi tog, - og det viste sig, at det var noget der var behov for. Og derfor fortsætter vi også i form af et opsamlingsheat, hvor vi arbejder for et netværkssamarbejde mellem akademikere ansat i transporterhvervet - så de erfaringer, de har gjort, kan blive andre transportvirksomheder til del.
- Det nytter ikke noget at holde på den indhentede viden, - den skal ud i transporter-hvervet bredt, hvor den skal introduceres og sættes i arbejde - så den kommer alle til gode og sikrer dansk transporterhvervs konkurrenceevne globalt i fremtiden, slutter Poul Bruun.
Hvad nu
For kort tid siden ansatte vognmand Lars Jensen en ny højtuddannet akademiker, Søren Hansen. Denne akademiker skulle hjælpe med at styre virksomheden og trimme den i en mere profitabel retning - og dermed også være med til at fremtidssikre virksomheden.
I firmaet arbejder også Lars Jensens hustru Iris Jensen, der er bogholder og leder kontoret, hvor der er tillige er ansat to disponenter.
Lars Jensen servicerer selv sine lastvogne på sit eget værksted, så der lægger han meget af sin tid. De store beslutninger bliver derfor som regel taget hjemme ved køkkenbordet. Han og Iris plejer at kunne løse det meste hen over aftensmaden og aftenkaffen.
Efter tre en halv måneds ansættelse begynder Søren Hansen at forstå rytmen i virksomheden.
Inden han startede i vognmandsvirksomheden, havde han ingen idé om, hvordan sådan en slags virksomhed fungerede. Søren er fra et lønmodtagerhjem og har aldrig haft den store kontakt til selvstændige erhvervsdrivende og har derfor ikke haft den store forståelse for, hvor mange ressourcer, der skal lægges i en sådan virksomhed, hvis det skal køre.
Men han begynder som sagt at forstå strategien i virksomheden, men har svært ved at få indflydelse på beslutningerne. Han har eksempelvis forsøgt at få Lars til at lægge driften om, så værkstedet bliver lukket og serviceringen af lastvogne og trailere bliver lagt ud til underleverandører.
- Det vil give mange fordele, siger Søren, underleverandørerne kan nemlig servicere vognparken, når vognene alligevel står på pladsen, og er der brug for reservedele, har de dem hjemme med det samme.
Lars Jensen får dermed tid fri til at servicere kunderne med besøg og oven i købet lave opsøgende salg, så virksomheden kan få nogle bedre transportopgaver i fremtiden.
Men Lars mener, at han jo altid har tjent penge ved blandt andet at holde øje med de enkelte køretøjer og skaffe sig gode rabatter på både dæk, smøreolie og fedt. "Ingen løber om hjørnerne med mig" siger han. Så han er ikke lun på ideen.
Søren har imidlertid en ide om at outsource kørsel til underleverandører. Den æder Lars råt, fordi han kan se en fidus i at nøjes med at indkassere en fortjeneste på formidlingen.
-Så kan vi fortsat betjene kunderne og samtidig begynde at se os om efter opgaver med bedre afkast til vore egne køretøjer, udtaler Lars.
Men det er Iris meget imod: - Vi har altid kørt for kunderne med vore egne lastbiler og kunderne har altid været loyale. Vi kan ikke bare overlade dem til undervognmænd, fordi det er blevet bedre tider, siger hun.
Men hvad nu?
Skal Søren ud fordi han koster i løn og ikke helt forstår, hvad tingene drejer sig om i virkeligheden. Skal Lars sætte sine kræfter ind på kunder frem for på bilerne? Har Iris ret i, at det er loyaliteten, der er vigtigst på lang sigt?
Hvad mener du? Send dit svar til info@transinform.com .....
-----