Men når det er i orden, er der ingen rimelighed i at sige nej tak til et job. Det er jo netop en del af kontrakten, at man får fornuftige dagpenge som ledig i en rimelig lang periode mod til gengæld at være klar, når det bliver kaldt.

Og i øjeblikket lyder råbet efter arbejdskraft højere end de fleste kan huske. Der er så mange muligheder i øjeblikket, som går virksomhedernes næse forbi, hvis ikke der er arbejdskraft nok, til at ordrerne kan gennemføres.

Det gælder ikke mindst i transportvirksomhederne, der jo for mange er en flaskehals i samfunds myretue. Hvis ikke virksomheder og håndværkere kan få leveret de nødvendige byggemateriale eller råstoffer, går produktionen ned. Hvis ikke varerne kan komme af sted fra fabrikker til kunder og eksportmarkeder, får vi en uvelkommen slowmotion i det ellers så dynamiske erhvervsliv.

Der er så akut mangel på chauffører i godstransporten, at transportører må prøve at hekse og trylle med den ene hånd for at skaffe nye folk og bremsende sige nej tak til opgaver med den anden hånd.

Allerede før sommerferien skrev Danmarks Transport-Tidende om, at HTS-A var gået i gang med at søge at rekruttere svenskere og tyskere til de ledige danske rat, og at man udover gruppen af indvandrere også fandt tiden inde til at prøve at motivere flere kvinder til chauffør-jobbet, som i dag er langt mindre fysisk krævende end for blot få år siden.

Desværre tyder meldingerne ikke på, at der er kommet noget større gennembrud i rekrutteringen på de sidstnævnte kategorier. Men det må ikke føre til, at man giver op. Det er jo lidt af et kulturchok for nogen at sætte sig op i et lastbilsæde ? for mange uprøvede virker det næsten som en umulighed at gelejde så stor en maskine gennem trafikken.

Det kan være svært at motivere folk, hvis ikke de kan se sig selv på arbejdsmarkedet, og for virksomhederne er det absolut ingen gevinst at skulle åbne dørene for medarbejdere, der ikke reelt er interesseret.

Så krævende er jobbet i dag som chauffør, at man ikke alene skal kunne tumle selve køretøjet. Man skal også kunne styre tidsplanen, men skal bevare overblikket i alle situationer på vejen, så trafiksikkerheden er i højsædet ? og samtidig skal man jo helst kunne køre brændstoføkonomisk.

Det er bestemt ikke let. Men det kan måske være med til at øge respekten for de trods alt mange, mange chauffører, der dag ud og dag ind holder hjulene i gang. Og det kan måske også åbne nogles øjne for, at lastbiler i dag er et fantastisk højteknologisk redskab, der klarer flere og flere tonkilometer med stadigt mindre energiforbrug og miljøpåvirkning.

Efter års kamp er det langt hen ad vejen lykkedes at forbedre landevejstransportens image så meget, at politikere og regering er nødt til at tage branchen alvorligt ? og tro på, at det ikke er hverken ond vilje eller klynk, når vognmænd og chauffører samstemmende siger, at denne gang er man gået for vidt med sanktioner og klippemaskinen.

Lov er lov og lov skal holdes, men så skal den ikke vedtages i blinde!

Så måske kan en fornuftig justering af de levebrødstruende sanktioner få flere til at blive ved deres rat ? og et forbedret image kan måske få nye aspiranter til at tro på, at man faktisk godt kan være lidt ?king of the road?, når man sidder deroppe bag rattet og er med til at holde dette land kørende i et passende økonomisk gear.

Vi har før efterlyst en rimelig samfundsmæssig kvittering for den imponerende indsats transportbranchen yder. Nu begynder man, at kunne se konturerne af de problemer, der rejser sig for alle, hvis ikke godstransporten kan løse sin opgave.

Der er ingen, der kræver tak, men der er grund til at lette betingelserne overalt, hvor det er muligt.

-----