Danmarks erhvervshavne er næsten alle omsluttet af en voksende bykerne, der truer med at kvæle havnens livline til baglandet. Landtrafikken til havnene både på vej og i de stadigt færre tilfælde, hvor den går på jernbane, opfattes i stigende omfang som en gene for borgerne. Kun få politikere har øjne for den økonomiske gevinst, som aktiviteterne på havnene repræsenterer ? både lokalt og nationalt.

Der er tydeligt, når man ser på den beskedne politiske interesse i Danmark for at forbedre og udbygge adgangsforholdene til erhvervshavnene.

I Tyskland og Sverige er den politiske vilje til at investere i havnene til gengæld markant. Frem til 2010 vil Forbundsregeringen i Berlin bruge næsten 40 mia. kroner på at forbedre veje og jernbanen i de tyske havnes bagland. Den svenske regerings stort anlagte nationale infrastrukturprogram til 380 mia. svenske kroner skal blandt andet gå til udvalgte erhvervshavne.

- Det er meget sigende, at man i vores nabolande aktivt investerer i den bagvedliggende infrastruktur, mens der i Danmark ikke er afsat en krone ? bortset fra de 85 mio. kroner, der er afsat til modulvogntogsforsøget, som delvist vil blive brugt på havnene, siger sekretariatsleder Tom Elmer Christensen, Danske Havne.

Transportministeriet arbejder på en ny dansk havnestrategi, som forventes færdig i løbet af næste år. Rapporten ?Vækst i danske havne? påpeger den konkurrenceforvridning som danske havne udsættes for på grund af den statsstøtte, der ydes til en lang række vedligeholdelses og anlægsaktiviteter på havnene i vores nabolande.

-----