Nej hvis dansker bor uden for EU
Man må lige tage sig til hovedet en gang, når en dansk statsborger, der er bosat uden for EU fortæller, at det ikke er muligt at få udstedt et førerkort til en digital fartskriver.
Problemet er ikke blot et teoretisk problem, men virkelighed for bl.a. chauffør Palle Nielsen, der bor uden for EU og arbejder for et dansk vognmandsfirma.
Danmarks Transport-Tidende har derfor spurgt Færdselsafdelingen hos Rigspolitiet, om det kan være rigtigt. Hertil svarer vicepolitimester Erik Kristoffersen:
?Deres spørgsmål kan besvares meget kort med et JA, den pågældende person kan ikke få udstedt førerkort i et EU-land, hvor han ikke har fast tilhørsforhold. Det er anført både i EU-forordning 3821 art. 14, stk. 3 og i den danske bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 § 2. Definitionen på fast tilhørsforhold er anført i EU-forordning 3821 art. 14, stk. 3, og iflg. afdelingens jurist, kan der ikke dispenseres fra bestemmelsen, når bekendtgørelsen er lavet på baggrund af EU-lov. Så ind til videre må chauffør Palle Nielsen nøjes med at køre i ældre lastvogne uden digital fartskriver?.
UholdbartDet er dog en uholdbar situation, for vognmanden kan jo ikke tage hensyn til, hvor chaufførerne er ansat. Samtidig kan det næppe være befordrende for løsningen af situationen med stor mangel på chauffører.
Det virker også meget uhensigtsmæssigt, når man tænker på, at der kommer chauffører fra mange andre lande ind på det danske arbejdsmarked netop nu.
Foto Chauffør Palle Nielsen.jpg:
Tekst: Eksportchauffør Palle Nielsen, der er danske statsborger og bosat uden for EU kan ikke få udstedt et førerkort til den digitale fartskriver
-----