23948sdkhjf

Caddy med høj himmel og automatgear

Volkswagen fine lille Caddy, der fortjent blev kåret som Årets Varebil 2005, er nu på markedet med automatgear ? den såkaldte DSG gearkasse. Den slags luksus hører til sjældenhederne i små varebiler, og det er egentligt en skam.

For i en varebilstype som Caddy, som ofte tilbringer rigtigt mange timer i tæt bytrafik, der bliver der ?filet? rigtigt meget på koblingen. En britisk rapport skønner, at helt op til en tredjedel af en time i tæt bytrafik tilbringes med koblingspedalen i bund.

Derfor pynter automatgearskassen også gevaldigt på Caddy, når man ser på bilen med chaufførbriller. DSG-gearet hører tilmed til, blandt de mest velfungerende af slagsen og fungere upåklageligt og kvikt.

Hvis man hellere selv vil styre op- og nedgearing, så kan man vælge manuel kontrol i stedet. Men det fandt vi nu ikke, at der var behov for.

Testbilen var udstyret med en såkaldt stigelem i taget lige over bagdørene til varerummet. En fiks detalje, hvis man pludseligt står med lidt for lange vareemner, blot man husker, at der er grænser for, hvor højt emnet rager i vejret.

En anden fiks detaljer er den todelte varerumsadskillelse, der sammen med det sammenklappelige passagersæde giver ekstra 60 centimeters længde på varerummet.

En tilsvarende Caddy med 1.9 liters TDI-motor koster 119.299 eksklusiv moms, mens versionen med DSG-gearet koster 131.999,- kroner.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109