23948sdkhjf

Fremgang for Bornholmstrafikken

Køge Havn kom ikke med på modulvogntogsforsøgets Danmarks-kort. Men det bekymrer ikke Bornholmstrafikkens fragtchef Kim Sørensen.

- Modulvogntogene må slet ikke køre på Bornholm, så det er ikke særligt interessant for vores kunder, siger Kim Sørensen.

Han erkender, at der kan være vognmænd, der ønsker at aflevere og afhente løstrailere med modulvogntog på Køge Havn men skønner, at godsmængderne i langt de fleste tilfælde vil være for små til, at det er relevant.

- De har så et alternativ ved at køre til havnen i Ystad, men den er heller ikke klargjort til modulvogntog, fortæller Kim Sørensen.

Det statsejede færgerederi har oplevet en pæn vækst i godstrafikken, siden flytningen fra Københavns Havn til Køge Havn i efteråret 2004.

- Vores godsomsætning er steget med knap 10 procent. Det er mit helt klare indtryk, at vores kunder er glade for flytningen. Adgangsforholdene til færgelejet er langt bedre og det bliver sværere og sværere at køre inde i København, så flytningen til Køge har været en succes, siger Kim Sørensen.

Mere at lave

Godstrafikken på Bornholmstrafikken landede i en bølgedal i 2003 efter flere års tilbagegang. Men udviklingen er gået den anden vej siden 2004.

- Det er den generelle erhvervsudvikling i Danmark, der smitter af på erhvervslivet på Bornholm, der ligger bag den positive udvikling. Der er gang i byggeriet og det er mit klare indtryk, at de bornholmske virksomheder her mere at lave end tidligere. Samtidig har turismen været stigende i de sidste par år og det giver også behov for ekstra ?import? på godssiden, fortæller Kim Sørensen.

Vognmandsforretningen

Bornholmstrafikkens egen vognmandsforretning, der trækker uledsagede trailere på Bornholm har også nydt godt af den gunstige udvikling i godstrafikken, men virksomheden kan stadig klare jobbet med en enkelt trækker.

Bornholmstrafikken blev overtaget af staten i 1973 og omdannet til et statsejet aktieselskab 1. maj i år.

Ruten mellem Køge og Rønne betjenes med to Ro/Pax-skibe ?Dueodde? og ?Hammerodde?. Færgerederiet besejler ruten Rønne-Ystad med katamaranfærgen ?Villum Clausen?.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172