Danmarks erhvervshavne har længe ønsket forbedringer af infrastrukturen i havnenes bagland. Gode jernbane og vejforbindelser er afgørende for havnenes fremtid. Men den politiske interesse for udbygningen af eksempelvis tilfartsvejene til de danske havne er mildest talt begrænset.

Helt anderledes ser det ud i Danmarks nabolande.

I Tyskland har forbundskansler Angela Merkel og trafikminister Wolfgang Tiefensee netop lovet de tyske havne en statslig saltvandsindprøjtning på 5,1 milliarder euro (omkring 38,6 mia. kroner) til investeringer i infrastrukturen.

Det kom frem på den 5. Nationale Maritime Konference i Hamborg i starten af december. Et tegn på den politiske bevågenhed, som bliver tildelt de maritime erhverv i Tyskland, var at trafikminister Wolfgang Tiefensee ikke var alene om at repræsentere forbundsregeringen. Forbundskansler Angela Merkel talte på konferencen, der havde tiltrukket mere end 1.000 deltagere.

- Forbundsregeringen vil fortsat være en troværdig partner for de maritime erhverv, sagde Angela Merkel og fremhævede tonnageskatten som det vigtigste middel til at sikre tysk søfarts konkurrenceevne.

- Med de allerede vedtagne infrastrukturinvesteringer og den rammeplan, der ligger for udbygningen af infrastrukturen, har vi allerede sikret de vigtigste forudsætninger for erhvervets fremtid, både på havnene i deres bagland, sagde Angela Merkel.

Trafikminister Wolfgang Tiefensee satte tal på forbundskanslerens løfter.

- Der er afsat 5,1 mia. euro. Heraf alene 2,2 mia. euro til jernbanenettet, sagde Tiefensee.

I Danske Havne er sekretariatsleder Tom Elmer Christensen ikke overrasket over den tyske regerings løfter.

- Havnene i vores nabolande modtager direkte og indirekte statsstøtte til en lang række infrastrukturinvesteringer. Bortset fra de 85 mio. kroner, der er afsat til det forsøget med modulvogntog, så har den danske stat ikke afsat en krone til forbedringer af den bagvedliggende infrastruktur på de danske erhvervshavne, siger Tom Elmer Christensen.

I Sverige vil den svenske regering snart vil udpege de svenske havne, som får andel i de 380 mia. SEK, der er afsat i et ambitiøst nationalt infrastrukturprogram. Her er der næppe tvivl om at eksempelvis Göteborg Havn har særdeles gode chancer for at få statsbetalt medvind, når det gælder udbygningen af infrastrukturen på landsiden.

- Danske erhvervshavne er under et stigende pres, med større og større godsmængder, samtidig med at bolig- og byudviklingen i stigende grad sætter begrænsninger på havnenes udviklingsmuligheder. Vej- og jernbaneforbindelserne går typisk af gamle ruter og der bliver kun i meget begrænset omfang gjort noget for at forbedre havnenes forbindelse til baglandet, siger Tom Elmer Christensen.

Jernbanens betydning for havnene bliver stadigt mindre i Danmark i takt med at Railion indskrænker betjeningen.

- I Tyskland og Sverige tillægger man tydeligvis jernbanens rolle på havnene langt større betydning. Danske havne kan yde et kæmpe bidrag til at lette trængselsproblemerne på vejene ? hvis de får lov, fastslår Tom Elmer Christensen.

Den bagvedliggende infrastruktur til danske erhvervshavne spillede en forholdsvis beskeden birolle i regeringens rapport ?Vækst i danske havne?. Men rapporten fastslog, at konkurrerende havne i Danmarks nabolande modtager subsidier til en lang række områder fra sedimentopgravning fra sejlrender og havnebassiner, over anlæg af kajanlæg til udbygning af veje og jernbaner. En statsstøtte, der gør det svært for danske havne at bevare konkurrenceevnen.

Transportministeriet vil offentliggøre en ny dansk havnestrategi i løbet af 2007 og transportminister Flemming Hansen har i den anledning nævnt, at der her vil være lejlighed til at revurdere havneloven.

Men det er uvist, hvad konsekvenserne bliver, når det gælder infrastrukturen på landsiden.

- Hvis ikke vi sørger for, at trafikken til og fra de danske havne kan afvikles hurtigt og effektivt, så bliver Hamborg Havn og Gøteborg Havn de største havne i Danmark, advarer Tom Elmer Christensen.

-----