23948sdkhjf

Transporten vokser hurtigere

Transportsektorens vækstrate har med undtagelse af 1998 ligget betydeligt over væksten for den øvrige servicesektor og den samlede danske økonomi siden 1994.

Transportsektorens bidrag til den samlede danske bruttoværditilvækst udgjorde i 2005 godt 6,9 procent, mens transportsektorens andel af den samlede danske produktionsværdi udgjorde 9,9 pct.

Det fremgår af ITDs nye publikation International vejtransport 2006-2007.

Og det er ikke småting, der bliver transporteret af de i alt 35.000 personer, som opgjort i 2005, var beskæftiget med vejgodstransport, og som skønnes at indtjene ca. 2,0 mia. kr. i valuta ti den danske stat.

Tæller man det hele med, så var der, hvad der svarer til over 121.000 fuldtidsbeskæftigede inden for land-, skibs- eller lufttransport af personer eller gods. Det er knap hver 21. dansker.

I den nationale godstransport inden for grænserne blev der pålæsset 190 millioner tons. 91 procent af denne godsmængde blev transporteret af lastbiler, 8 pct. med skib og 1 procent med tog. Og den transporterede mængde med lastbil var i 2005 9 pct. højere end året før.

Mere populær

I international godstransport blev der transporteret 89,8 mio. tons mellem Danmark og udlandet. Og her er det skibsfarten, der er den dominerende transportform målt i vægt. Gods der transporteres med skib er hovedsageligt kul, olie og andet massegods fra fjernereliggende lande.

Men lastbilen er dog blevet mere og mere populær international transport og transporterede således ifølge de nyeste tal 18 procent af den transporterede godsmængde.

Det er fortsat Tyskland der er Danmarks vigtigste marked ved international godstransport.

Mange mindre

Selv om der er en stigende tendens til færre og større virksomheder inden for transport, er det fortsat de små virksomheder som dominerer antalsmæssigt. Andelen af små og mellemstore transportvirksomheder ? transportører, der råder over 1 til 10 vognmands ? udgår således 87 procent af alle danske transportvirksomheder.

Mellem 1.200 og 1.500 danske transportvirksomheder udfører regelmæssigt grænseoverskridende transporter.

ITD peger i sin nye publikation på, at transportens betydning er stigende, og at der er en snæver sammenhæng med velfærd, økonomisk vækst og effektiv transport.

Samtidig har internationaliseringen givet både nye muligheder og store udfordringer.

Den enkelte virksomhed er i kontakt med konkurrerende virksomheder ikke blot fra et enkelt land, men fra hele verden. Virksomhedernes, produktions og samhandelens internationale udvikling skaber vækst og øget transportbehov, og betydningen af de geografiske afstande mindskes, mens godsstrømmende bliver mere og mere internationale.

Vokser mere

Godstransporten verden og dens betydning for samfundet er omfattende, komplekst og i en rivende udvikling. Det gælder ikke alene for landevejstransport, men også for de øvrige transportformer, konstaterer ITD, som nævner, at lastbilens popularitet ved transport af halv- og helfabrikata og højværdivarer i Europa ikke mindst skyldes dens fleksibilitet.

Vejgodstransporten med lastbiler i Europa vil vokse markant i de kommende år, og mange analyser påpeger, at stigningen forventes at blive større i international transport end ved nationale transporter.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063