23948sdkhjf

TVM styrker sin position

Har etableret selvstændigt selskab i Danmark

Har etableret selvstændigt selskab i Danmark



Efter to år i Danmark, hvor det hollandske forsikringsselskab TVM verzekeringen i Hoogeveen, har været repræsenteret ved en danske generalagent, European Transport Underwriters, ETU, har TVM med virkning fra 1. december etableret sit eget selvstændige danske forsikringsselskab, TVM forsikring, med udgangspunkt i Padborg.

Samarbejdet med ETU ophører med udgangen af december i år. TVM forsikring opretter en helt ny organisation med administrerende direktør Kent Carlsen i spidsen. Kent Carlsen kommer fra en stilling som adm. direktør i Forsikringsselskabet Galt a/s – Danish Crown Insurance i Randers. Det bliver Kent Carlsens opgave at videreføre og forstærke TVMs forsikringsplatform på transport-forsikringer i Danmark.

Danmark væsentlig

Den hollandske forsikringskoncerns internationale direktør, vicepresident Erik Schiphorst, siger i forbindelse med etableringen af TVM forsikring, at Danmark er et væsentligt forretnings-område set med hollandske øjne. Netop derfor vil TVM sætte alle sejl for at erobre markedsandele på transportforsikringer i tungtvognstrafikken.

Det skal ifølge administrerende direktør Kent Carlsen ske i et tæt samarbejde og i en dialog med forsikringsmæglerne, samt ved større fokus på kvalitetsydelser og fulltime-service overfor vognmænd og transportvirksomheder.

TVM vil derudover udvide sin proaktive indsats for at nedbringe antallet af trafikulykker i den tunge erhvervstrafik. Netop den del har gennem årene været en mærkesag for TVM, der i Benelux-landene har opnået stor politisk anerkendelse for sit arbejde på det felt. Beslutningen om en stærkere branding i Danmark bakkes fuldt op af bestyrelsen i den hollandske forsikringskoncern.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064