23948sdkhjf

Fremgang for enkeltvognstrafikkerne

Optimisme i Railion trods indskrænkninger i betjeningen.

Optimisme i Railion trods indskrænkninger i betjeningen.



Railino gennemførte store omstillinger i enkeltvognstrafikkerne i foråret 2006, samtidig med selskabet ændrede prisaftaler med kunder og samarbejdspartnere. Begge dele skaber stor optimisme om fremtiden for enkeltvognstrafikken i Danmark.

- I foråret 2006 valgte vi at stoppe betjeningen af en række stationer i Danmark. Det har resulteret i færre omkostninger og en bedre udnyttelse af togene til de tilbageværende betjeningsområder. Men det lykkedes os også at fastholde en række trafikker, som nu videredistribueres med lastbil ud til resten af det danske land. I løbet af sommeren og særligt i efteråret har vi haft lange forhandlinger om ændringer af priserne. Over for samarbejdspartnere og kunder meldte vi ud med markante prisstigninger, hvilket forståeligt nok er blevet modtaget meget forskelligt, siger salgs- og kundeservicechef Niels Ole Carstensen, Railion Danmark A/S.

Gennemsigtig

Den mere gennemsigtige omkostningsstruktur har gjort det lettere for Railion Danmark at udpege de tabsgivende trafikker.

- Vi ønsker selvfølgelig ikke at køre med gods, der giver direkte tab, og vi er glade for, at både kunder og samarbejdspartnere i sidste ende har accepteret dette.

Fremtiden ser altså lys ud, og salgs- og kundeservicechef Niels Ole Carstensen fortæller da også optimistisk, at "året 2006 har haft stor betydning for den videre udvikling af enkeltvognstrafik. De massive ændringer, der er foretaget, har absolut betydet, at vi nu ser meget positivt på enkeltvognstrafikken som et aktiv for Railion-gruppen."

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063