Følgebilsgruppen hilses velkommen i DTL
Den stiftende generalforsamling mundede ud i en optagelse under DTLs Kran Blok Erfa.
Følgebilsgruppen, der holdt stiftende generalforsamling i lørdags, bliver sandsynligvis også en del af DTLs Kran Blok Erfa, hvor de enkelte følgebilsvirksomheder kan søge optagelse.
I mødet deltog 18 indehavere af følgebilsvirksomheder samt repræsentanter fra DTL og HTS-I. Kran Bloks styregruppe tilkendegav, at et medlem af den nye følgebilsgruppe vil kunne sidde med til møderne i det kommende år.
Intet problem
Formand for Kran Bloks styregruppe vognmand og kranudlejer Frank Segall siger til www.e-nyt.com, at vi synes at det er dejligt at de forsøger at samle sig, og at de vil være med i Kran Blok. Men vi skal lige have vedtægterne tilpasset, og jeg ved ikke, om vi kan nå at få det med på næste årsmøde. Vi har dog tidligere haft associerede medlemmer, der altid er blevet hørt. Så jeg ser ikke noget problem i dette, og det et vigtigste er, at de kommer med i styregruppen. Når der er behov for at ændre Kran Bloks vedtægter skyldes det bl.a. at med yderligere et medlem i styregruppen, vil der være risiko for stemmelighed.
-----