Problematiske krav
Norske myndigheder på kollisionskurs med Wienerkonventionen. Kan ikke kræve ABS på lovlige udenlandske køretøjer
De norske myndigheder har indført krav om at alle påhængskøretøjer skal have ABS for at måtte køre på de norske veje. I meddelelsen der kom fra de norske myndigheder i forbindelse med ABSkravet lyder det: Udenlandske påhængskøretøjer uden ABS vil blive anmodet om at læsse af på stedet og køre tomme retur ud af Norge. Men spørgsmålet erom de norske myndigheder kan gøre det over for udenlandske virksomheder, der er indehavere eller brugere af køretøjer, der er fuldt lovlige i deres hjemlande.
Nej til NorgeNår de er lovlige, betyder det f.eks. at køretøjet er indregistreret første gang inden den første april 2001. Vi har på www.e-nyt.com forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen i Danmark, hvor Bilinspektør Victor Hollnagel fra Bilteknisk afdeling svarer: Nej - Norge kan i følge Wienerkonventionens bestemmelser som udgangspunkt kun kræve de køretøjstekniske bestemmelser opfyldt, som kræves opfyldt i hjemlandet. De nærmere bestemmelser i Wienerkonventionen kan læses på hjemmesiden: http://www.unece.org/trans/conventn/crt1968e.pdf
Forhåbentlig giver det dog ikke problemer for danske tunge påhængskøretøjer, for ABS har været et krav siden første april 2001 (første registreringsdato) i Danmark, slutter Victor Hollnagel.
-----