Nyt forsikringsselskab i Aabenraa
ETU Forsikring A/S er navnet på et nyt danskejet forsikringsselskab i Aabenraa, der har Frank Jørgensen og Michael B. Espersen i direktionen
Det ny selskab oplyser, at det har fået tilladelse til at drive forsikringsselskab af Finanstilsynet pr. 30/11 i år, og at man primært vil henvende til transportsektoren.
Selskabet er allerede begyndt at tegne forsikringer, som har dækning fra 1. januar 2007.
Forretningsgrundlaget er baseret på en medarbejderstab med 15 ansatte med stor forsikringsmæssig erfaring, oplyser selskabet, som har et 3-årigt reassuranceprogram med reassurandører som Münchener Rück og aftaler med uafhængige forsikringsmæglere i Danmark plus taksator-net og aftaler om vagttelefoner og autohjælp i hele Europa gennem Star Rescue i Vejle.
ETU Forsikring A/S har til huse på Kilen i Aabenraa, og bestyrelsesformand er Peer Heitmann Madsen, der indtil for nylig repræsenterede det hollandske forsikringsselskab TVM.
-----