Mobilitet og samfundsnytte
Udgangspunktet er to bærende mål, nemlig mobilitet og samfundsnytte, siger direktør Michael Svane, HTS-A i en kommentar til Infrastrukturkommissionen
- Mobilitet relaterer sig implicit til fremkommelighed, trængsel, tid, effektivitet m.v., mens samfundsnytte knytter sig til, at beslutninger skal drives af den samfundsmæssige nytteværdi, hvilket igen skaber et sundt grundlag for beslutningstagen og prioritering. Målet med infrastrukturen er at sikre den bedst mulige tilgængelighed og et højt afkast af investeringer i infrastruktur, siger han og fastslår, at det er væsentligt, at fokus er på det samlede transportsystem, herunder ikke mindst på samspillet mellem de forskellige transportformer.
- Tidshorisonterne bør være længere end 20 år. Det er nødvendigt at arbejde med flere tidshorisonter, og der bør være tale om horisonter på 25 år op til 40 – 50 år, mener Michael Svane
-----